Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anatole France
221
store Aandsoprør, som det attende Aarhundrede rejste,
og Begejstringen derfor.
Som Digter havde han to Hovedkræfter, Troskyldigheden
der gjorde, at hans Skabninger ikke er Marionetter
- som tidt Voltaires -, men bevæger sig frit paa
deres to Ben, fører et af Forfatteren uforstyrret
og uafhængigt Liv. Troskyldigheden meddeler disse
Skabninger Natur.
Det andet Element hos ham er Kunsten. Han har hvad
han selv kalder den franske Skribents tre store
Egenskaber, først Klarhed, saa Klarhed, og endelig
Klarhed. Dog dette er kun én Grundegenskab ved hans
Kunst. Han har havt Maadehold og Takt, hvori for ham
som ægte Franskmand efter hans egne Ord «al Kunst
bestaar*. Naar Zola som Romanforfatter var ham en
Gru, saa var det fordi denne Italiener i saa høj
Grad manglede Maadehold som Kunstner. Selv er han
som Fortæller altid dæmpet.
Han mangler Lidenskab, og han er aldrig yppig;
Erotiken hos ham er kun Epikuræisme. Han har
Sanselighed og Aands-finhed, en god Del af det første,
overvældende meget af det sidste.
Han er alt i alt mere Kunstner og Tænker end
Digter. Delacroix sagde, at Kunst var Overdrivelse
paa rette Sted. Overdrivelsen hos France ligger i
den Rigdom af Indfald, han meddeler sine Figurer,
og som tidt neppe kan rummes i Bøgerne (se meget i
Thais og Balthasar), eller hvortil der maa skaffes
Plads udenfor dem i hele Bind som Coignards Ideer,
Epikurs Have, en Del af Pierre Noziére. Han har
flere Meninger end Følelser. Han har Indfald om Alt,
bedømmer Alt, ikke blot menneskelige Fordomme og
Indretninger, men selve Naturen.
Han bebrejder den f. Eks., at den anbringer
Ungdommen saa tidligt og lader os leve videre uden
den; den burde komme sidst som Livets Blomst, som
Sommerfugletilstanden, der hos Insekter følger paa
Larve- og Puppetilstand, og burde som Forvandlingens
sidste, ypperste Trin umiddelbart følges af Døden.
France’s egen højeste Udvikling er kommen sidst. Thi
det er langt fra, at han i sit seneste Skifte som
Stridsmand har sat det ringeste til af sin Ironi eller
af den kunstneriske Overlegenhed, der er et Udslag
af Ironien. Aldrig har denne Ironi fejret Saadanne
Triumfer som i hans mest udprægede Kampskrift, Romanen
Ametystringen, hvor de letsindigste Handlinger,
det ene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
