Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jean Jaurés
229
grundige Nederlag; de kan ikke skelne saaledes, at
de fornemmer den russiske Regerings Ydmygelse som
frihedsbebudende for det russiske Folk.
De Franskmænd og franske Kvinder, som endnu beherskes
af Minder eller Indtryk fra den store Krig 1870-71,
har ikke kunnet forvinde Jaurés’s forstandige og sande
Ord om, at Ingen nutildags i Frankrig tænker paa at
erobre Elsass og Lothringen tilbage med Vaabenmagt,
og de nærer ingen Tiltro til, at et socialistisk
Tyskland engang i en sen Fremtid vil ordne Sagen til
gensidig Tilfredshed med et socialistisk Frankrig.
Saa har Jaurés selvfølgelig til Hadere de Millioner
Franske, for hvem Socialismen er Fjenden. Den
overleverede Opfattelse af Ejendomsforholdene er
saa indgroet i det franske Folks højere Stænder, at
man der betragter de Dannede, der nærer Velvilje for
Socialismen, simpelthen som Vanslægtede. Man bruger
Ordet degenererede og mener det i fuld Ærlighed. Naar
en fintopdragen Kvinde i Frankrig hører Tale om en
fornem Familie i Paris, der kalder sig socialistisk
sindet, eller læser en berømt Skribent, hos hvem hun
finder socialistiske eller anarkistiske Tanker, saa
betragter hun Familien som en lille Bande vanslægtede
Fanatikere og Skribenten som en Spøgefugl, der
morer sig med at skræmme, og hvem man ikke kan tage
alvorligt. Og jeg tænker her ikke paa de indskrænkede,
saakaldt fine Folk, af hvem der allevegne er kun
altfor mange, men paa Blomsten af det gamle franske
Selskab, dem, der har faaet deres egentlige Kultur
fra Renan.
Saa er der endelig i Selskabet her de mange, især
blandt Kvinderne, hvem Jaurés er imod som for lidet
sammensat en Aand, for folkelig, i deres Sprog
for grov. For disse forfinede Væsner, der visselig
ikke bør lastes, men som næsten ikke mere forstaar
Handlingsmennesker, fordi deres Væsen er gnedet
ind med altfor mange dyrebare Salver og deres Aand
gennemtrængt med altfor megen udsøgt Kultur, er Jaurés
en Simplist, hvis Stil er dem hundrede Gange for
doktrinær og hvis Veltalenheds Art er uden Interesse
for dem. Et Menneske af hans Beskaffenhed synes dem
saa ude af Stand til at se Sagernes mange forskellige
Sider, at de neppe tror paa hans Ærlighed.
En Pariserinde, der er lige saa hyldet for sin
udmærkede Forstand som for sin sjældne Skønhed, sagde
forleden, da Talen faldt paa Jaurés: Han interesserer
mig ikke for en Øre; er det muligt at nævne hans
ledende Tanke? Paa Svaret: Det vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
