Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232 Frankrig og
Elsass-Lothringen
FRANKRIG OG ELSASS-LOTHRINGEN
(1898)
Engang i Sommer skrev den i Frankrig almenkendte
og højligt yndede Digter Francois Goppée i Bladet
Le Journal (for 22. Juli) en Årtikel, i hvilken
han skildrede den Nødstilstand, som en Række af
Uvejr havde fremkaldt i Elsass, og i bevægede Ord
opfordrede sine Landsmænd til at give de til Tyskland
knyttede Provinser et Vidnesbyrd om det franske Folks
Broderfølelse ved at afhjælpe Nøden. Han aabnede en
Subskription.
Der kom aldeles Intet ind. Det blev til et
Nederlag uden Mage. Franskmændene selv var
forbavsede over Resultatet, og den tyske Presse
udtalte højst naturligt sin Glæde. Sorn Følge af
denne Begivenhed aabnede den literære Ungdoms mest
bekendte Organ Herovre de France en Undersøgelse,
en Vidne-Optagelse angaaende Aandernes nærværende
Tilstand i Frankrig med Hensyn til Spørgsmaalet
Elsass-Lothringen. Tidsskriftet henvendte sig til en
overordenlig stor Mængde bekendte Personligheder,,
mest Skribenter og Kunstnere, dog ogsaa Arbejdere,
udspørgende dem om Grunden til, at Frangois Coppée’s
patriotiske Opraab havde gjort en saa fuldstændig
Fiasko. Der spurgtes: Har en Beroligelse af Aanderne
hertillands fundet Sted overfor Frankfurterfreden? -
Tænker man mindre paa Elsass-Lothringen? - Forudser
man det Øjeblik, da man ikke mere vil betragte
Krigen 1870-71 anderledes end som en rent historisk
Begivenhed? - Hvis det skulde komme til Krig mellem
de to Folk, vilde da denne Krig finde en gunstig
Modtagelse i vore Dages Frankrig?
De talrige Svar, der indløb, giver naturligvis ikke
noget ubetinget paalidelig! Spejlbillede af Stemningen
i det franske Folk. Dels har man ingen Sikkerhed
for, at alle de adspurgte Personer er virkelig
repræsentative, dels er det sandsynligt, at En og
Anden af Hensyn til den formodede Folkestemning, af
Frygt for at betragtes som daarlig Patriot, udtaler
sig mere uforsonligt end han føler, dels er der en
svag Mulighed for, at En og Anden af ungdommelig Trods
gaar adskilligt for vidt i modsat Retning. Men de, der
af Frygtsomhed eller af Dristighed overdriver, vil>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
