Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234 Frankrig og
Elsass-Lothringen
Henry Houssaye, Napoleons Historiker, Medlem af
Akademiet :
En ad diplomatisk Vej opnaaet Ændring af
Frankfurtertraktaten - og gives der en mere urimelig
Forudsætning? - vilde ikke udslette Erindringen om
den største militære Sammenstyrtning, som Historien
kender. Vaabnene maa tage tilbage, hvad der er blevet
taget med Vaaben-magt. Naar? Trods vort Nederlag
ved Leipzig, trods Indrykningen i Paris 1814, trods
Waterloo mente Prøjserne ikke at de var tilstrækkeligt
hævnede for Slaget ved Jeiia. De tænkte paa denne
Hævn i et halvt Aarhundrede . . . indtil 1870.
Méziéres, Literaturhistorikeren, Medlem af Akademiet,
Deputeret, Formand for Hærudvalget:
Den uigendriveligste Grundsætning i den moderne Ret
er den: det er ikke Nogen tilladt at raade over en
Befolkning uden dens Samtykke. Siden 1815 er der
ikke en Tomme fransk Jord, som ikke frivilligt er
fransk. Savoien og Nizza har frivilligt sluttet
sig til os. Saalænge man ikke har raadspurgt
Elsass-Lothringens Befolkning, vil den i den moderne
Rets Navn protestere mod Erobringens Ret, dette
gamle Arvestykke fra Middelalderen, der nutildags
er forkastet af alle ædelttænkende Aander som en
Fornærmelse mod Civilisationen.
Dog ogsaa blandt de Ældre er der Stemmer, som taler
helt anderledes, som enten med Beklagelse eller med
Tilfredsstillelse stadfæster, at Stemningen har vendt
sig.
Den Deputerede Henry Maret:
For det uhyre Flertal er Elsass-Lothringen blot
noget, der generer. Dette Spørgsmaal er et gammelt
Lirekassenummer. Man vil for enhver Pris have Fred,
og man er endt med at betragte Skammen som en god
Hovedpude. Endnu nogle Aar, nogle Maaneder maaske,
og vi klinker med Tyskerne.
Fru Clémence Royer:
Elsass og Lothringen er blevne tagne fra os, som
vi har taget dem, med Krigens Ret. Vi kan tage
dem tilbage. Man vil da atter tage dem tilbage
fra os. Det bliver endeløst. Hvad andet vinder
Provinserne derved end at blive endnu to Gange hærgede
af Krigen? Og kan vi her støtte os paa Fællesskab i
Race eller Overlevering? Fra Romertiden af er Elsass
et tysk Land. Det har ikke en Gang været besat af
Frankerne. Under Merovingerne udgjorde det en Del
af Allemannien eller Svaben, hvis Mundart det endnu
har bevaret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
