Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Festen for Victor Hugo
249
rummede mange dekorerede Herrer og prægtigt klædte
Damer, der, saa længe Hugo var i Live, hørte til hans
mest indædte Fjender. De klappede ikke af den Grund
mindre tappert nu.
I Logen nederst tilvenstre nærmest Scenen de smukke
Damer af Direktøren Jules Claréties Familie;
i Balkonlogen nærmest Scenen tilhøjre Familien
Hugo. I første Række sad Damerne, blandt hvilke mest
bemærkedes de to unge: Fru Jeanne Charcot, født Hugo,
tidligere gift med Léon Daudet, og Fru Georges Hugo,
tidligere gift med Jean Ajalbert, hvilket gav Aviserne
Anledning til en Sammenstilling af det Antal levende
Mænd, som Damerne i første Række havde. Hverken
Georges eller Jeanne Hugo har arvet nogetsomhelst af
Bedstefaderens Geni. I Logens Baggrund saas foruden
Georges Hugo og Charcot den hvidhaarede Lockroy,
der i sin Tid ægtede Enken efter en af Hugos Sønner,
og til hvis Stilling som Stedfader for Jeanne Hugo der
sigtes i Alphonse Daudet’s Le soutien de la famille
og i Léon Daudet’s Suzanne.
Man klappede flittigt og ostentativt i denne Loge,
hvor Arvingerne til Storheden sad; de gjorde alligevel
Indtryk af at have faa Berøringspunkter med den.
Ved Brødrene Mounet’s og Fru Second-Weber’s Talent og
fine Skønhedssans blev Opførelsen smuk. Sylvain, der
havde den vanskelige Rolle at spille Kejser Frederik
Barbarossa i Tiggerdragt (tilbagevendt fra de Døde
som Olaf Trygvesøn i Oehlenschlagers Væringerne),
formaaede ikke at gøre Fyldest. Men saa dygtig var
Iscenesættelsen og saa vægtigt Spillet, at det Sære
og Umulige i Stykket trængtes tilbage, og Skønheden i
dets lyriske Stil kom til sin fulde Ret. Det faldt En
som Skæl fra Øjnene, at dette Drama har ganske samme
Fortrin og Fejl som Hugos andre og ikke i nogen Maade
er ringere end de. Ogsaa i Ruy Bias er jo Handlingen
umulig. Alle disse Skuespil er Operaer uden Musik,
hvis Melodier og Harmonier Versene udgør. Og ingen
Steds, ikke i noget Hugosk Drama, neppe nogensteds
i det franske Sprogs sceniske Værker, har Versenes
Samklang og Fylde naaet en saadan Fuldkommenhed som
her. Der er Kupletter som Otberts Kærlighedserklæring,
der blot ved Ordenes ømme og ildfulde Velklang henrev
Publikum til Bifald. Det Kunstlede i Handlingen,
visse Følelsers Unatur, Overdrivelsen i Udtrykket for
andre, det vel Pompøse i de Former, som Stolthed,
Had og Hævnlyst eller Elskov, Ydmyghed, Ædelmod,
eller Trods og Elskov antog her, alle disse Mangler
og Udvækster gik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
