Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268 Folkesange og
Nationaldans
fra Operaen i Moskva. Slank, lys og munter lader hun
sin rige Stemme blande sig med de andre unge Pigers
og Fruers. En af disse unge Fruer, der er gift med
en bekendt fransk Læge, ligner med sine rolige blaa
Øjne, sit rige, lysegule Haar en nordisk Madonna. Saa
begynder under Korets Sang Dansen. Der er to Par,
som skal danse. Af de fire unge russiske Piger, der
skal optræde, er de to paaklædte som Mænd, den ene
som russisk Landadelsmand, den anden som hans Kusk,
den første er i hvidt Atlask, den anden i mørkt Silke
med grønne Baand. Først danser Adelsmanden med sin
Brud, saa Bondekusken med sin.
Det første Par er helt snehvidt fra Hue til
Hæl. Frøken Sonja, der forestiller Herren,
har en Dronningeholdning, et Hoved, der sidder
paa Svanehalsen som bar denne Hals det med
Stolthed. Frøken Olga, der er den fornemme Brud, er
Billedet paa jomfruelig Uskyld. Over begges Dans,
som forestiller Tilnærmelse og Undvigen under
statelige Former, er der et Præg af Uberørthed,
og Intet kan være kyskere end det Kys, hvormed
efter russisk Vis Dansen slutter. Saa følger Frøken
Vera i Herskabskuskens Rolle. Hun danser tvers over
Scenen med lidt fremadbøjet Hoved, og der er i denne
Dans et saadant Overskud af ungdommelig Kraft, en
saadan Kækhed og Trods, at hun straks henriver til
Bifald. Den Aandsoverlegenhed, hvormed denne unge Pige
ser paa Livet omkring hende, lægger sig for Dagen i
hendes Dans, og desuden al hendes Originalitet, hendes
Komediantvæsen, hendes tusind Indfald og Luner. Saa
træder hendes Meddanserinde frem; en ganske lille
Skabning i den klædelige russiske Bondepigedragt med
vide Ærmer; talrige Koralkæder om Halsen. Frøken
Månitchka er kun 17 Aar gammel; ved første Blik
uanselig, lille, med en Japaneserindes Ansigtsform
og mørke Øjne, gulbrun af Lød som en Østens Datter,
Hun er berømte Forældres Barn, af saare fint Blod,
tidligt moden, udviklet i Tanke-og Sanseliv som
under andre Himmelstrøg en mer end tredive-aarig
Kvinde. Hun begynder sin Dans. Hvor hun danser! Hun
bevæger neppe Fødderne, man ser intet Skridt; hun
synes at glide hen over Gulvet, ikke «at svæve»,
som man plejer at sige, men netop at glide, lydløst,
søvngængeragtigt. Hun lukker sine Øjne, hun aabner
sin Favn; hun drømmer som i Henrykkelse; det spiller
om Mundens Muskler, Læberne aabner sig, hun glider
ind i Attraaens Tilfredsstillelse, i Lykken. Det er
en hel Sjælehistorie, hun fortæller.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
