Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272 Parisiske
Generalprøver
under selve Generalprøven udtalte Paul Hervieu, Emile
Zola og Octave, Mirbeau deres Anerkendelse. Stykkets
Daarlighed vil da neppe træde hindrende i Vejen for
Charlotte Wiehes Fremgang.
I det sidste Skuespil, Tegnebogen (Le portefemllé), et
ægte Udslag af Mirbeau’s Bitterhed og Samfundsforagt,
svækkes Virkningen noget ved Overdrivelsen.
Vi er i Politi-Inspektørens Kontor. Han er overlegen,
hoven, taler i Kommandotone. To Politibetjente
kommer slæbende med en Kvinde, der har vandret
frem og tilbage paa Fortovet foran Kontoret, og
som indbringes for formentlig Løsagtighed. Neppe er
Betjentene imidlertid ude af Døren, før Inspektøren
jublende styrter sig i hendes Arme. Da han er meget
bange for sin skinsyge Kone, vover han ikke at se
denne Frøken andensteds end i sit Kontor, hvor han
da stadigt lader hende indbringe af de fangerende
Betjente, en Fremgangsmaade, der dækker ham, men
højligt opirrer Damen, som saaledes udsættes for
Politimændenes Raaheder og Knubs.
Efter et morsomt Optrin imellem de to, nødes
de til at indtage en sømmelig Holdning, thi
Betjentene indbringer anden Gang en Anholdt,
men en, som frivilligt har indfundet sig. Det
viser sig at være en gammel, krumbøjet Stodder,
syg af Brokskade, ude af Stand til at tjene sit
Brød. Han overbringer en Tegnebog af Maroquin,
som han har fundet paa Gaden. «Naturligvis tom»,
haaner alt forud Inspektøren. «Se kun selv efter!»
svarer Stodderen. Inspektøren linder i den 10,000
Francs i Sedler uden ringeste Oplysning om, hvem
de tilhører. Og Staklen har overbragt dem uden et
Øjebliks Betænkning, endskønt han ved at staa paa
Gaden den hele Dag med ydmyge og bedende Miner kun
har faaet to Sous, endda i ikke gangbar Mønt.
Inspektøren, der hidtil har behandlet, ham som
et Udskud, slaar pludseligt om. Han forbavses; han
beundrer Manden; han deklamerer: hvad han her oplever,
er simpelthen en heroisk Handling, en enestaaende
Begivenhed. Stodderen svarer, at hvad han har gjort,
kun er, hvad Enhver vilde gøre, de to Gendarmer her
(deres Miner bliver meget sigende), Frøkenen dér
(hun mumler protesterende, at derpaa skal han ikke
stole), endelig Inspektøren selv (der har en lærerig
Ansigtstrækning). Inspektøren hævder, at Handlingen
er heroisk, og optager saa et kort Forhør. Navn og
Bopæl? Navnet oplyses. Bopælen? Place d’Anvers. Hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
