Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeanne Marni
293
saa uheldig selv paa sin gamle Alder at forelske
sig, og fra hvem den Udkaarne Alfons en skøn Dag er
løbet med alle Sparepengene. Scenen, hvor Portnersken
vaagner af sin Afmagt, efter at have opdaget Kærestens
Forsvinden med de betroede Summer, og lader gaa
Bud efter Doktoren, er en Perle af Komik. - Der er
Grevinden, som i 30 Aar er optraadt paa alle fine
Privatteatre, og som endnu, da hendes Yndigheder gaar
over alle Bredder, vil synge Galateas Rolle i Trikot,
og der er endnu flere, som vækker medynkbiandet
Latter.
Saa er der Gruppen af de paa forskellig Maade
ulykkelige gamle Kvinder: Den, der, gift med en
yngre Mand, maa anvende al sin Tid og Flid paa ved
Toilettekunster endnu at tækkes ham en lille Stund;
den gamle Skuespillerinde, der vender tilbage
til det Teater, hvor hun engang glimrede, for om
muligt at opnaa en lille Birolle i det Stykke, hvis
Heltinde hun dengang var, og som overses af Lakajen
og er ude af Stand til blot en eneste Gang at opnaa
Adgang til Direktøren eller til den af Forfatterne,
der for 25 Aar siden ikke kunde negte hende noget,
saa hun ydmyget i sin Fattigdom og Alderdom maa vade
hjem igen til Fods i de Galosker, hun har medbragt
i Syposen. Der er den grimme Arbejderske, som aldrig
har oplevet noget og som forgæves indfinder sig ved
Stævnemøder, naar uegennyttig Kærlighed efterlyses
i Avisens Avertissementer. Der er den brave Frue af
Borgerstand, som hele sit Liv igennem har vist en
Troskab, Ingen brød sig om, og som nu paa Overgangen
til Alderdommen heftigt forelsket behersker sig
for ikke at blive afvist som for gammel. Og der er
den endnu ældre Kvinde, der ene og barnløs lever i
bestandigt Savn af den Tid, da der endnu var et med
Længsel og i Spænding imødeset Brev at vente med
Posten, medens Postbudets Komme nu er hende ganske
ligegyldigt, og der er de gamle løse Fruentimmer, som
havner paa Stiftelser og gaar op i indbyrdes Skinsyge
og Kiv under evindeligt Savn af Fortidens Komfort.
Men saa skildrer hun ogsaa den rolige, fornuftigt
tilfredse ældre Kvinde, der lever med og i sine
Børnebørn, og den engang skuffede, nu fattede
Kvinde, der stolt afviser den fordums Troløse, som
nu tilbyder sit Venskab, med de Ord, at han sikkert
er fortræffelig som Elsker, men som Ven afskyelig og
umulig - en Vending, hvori man hører Forfatterindens
egen Stemme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
