Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
Kvindebøger
trods for, at Forbindelsen med ham i ingen Henseende
tiltaler hende, af den sløve Mangel paa Kraft til at
sige Nej.
Den Mand, i hvem Claire La Plaine i Bogens sidste
Parti virkelig forelsker sig, bliver ved det
Virkelighedsliv og den Ejendommelighed, Skikkelsen har
faaet, Romanens uforglemmelige Figur. Han har ved sin
Pariser-Mundart som ungdommelig For-fatter-Zigøjner
en Særegenhed, som kun kan naaes, naar i en Bog
Personerne virkelig taler det Sprog, de digtes at
tale. Han er paa én Gang indtagende, øm, vittig, fræk,
beskeden, overgiven og gennemløgnagtig, det sidste dog
kun for at skjule de mange smaa Intriger, hvori han
trods sin Lidenskab for Heltinden stadig er fangen.
Man føler hurtigt, at Skikkelsen er Portræt,
og Ingen, der er lidt kendt med de fremtrædende
Personer i moderne fransk Literatur, vil være i Tvivl
om, hvem der er Modellen. Smaatræk, der minder om
Pierre Tisserand, forekommer da ogsaa rundt om i Fru
Marni’s tidligere Dialoger, men dér gerne henkastede
med nogen Bitterhed og Ringeagt. Her er Skikkelsen
fuldendt vellykket; de tiltrækkende Egenskaber
virker, som de skal, og Upaalideligheden frastøder
ikke, morer snarere Læseren ved den Slagfærdighed,
som Upaalideligheden fostrer, selv om den krænker og
foruroliger Hovedpersonen.
Denne Bog er aldeles tendensfri, den har intet andet
Sigte end at skildre det hele, stundom uhyggelige,
Følelsesliv hos en bedre anlagt Kvinde og at give
levende Billeder af forskelligartede Mands- og
Kvindenaturer, som de i vore Dage er.
I Russerindens Bog er det Hjemmet og Fordommene,
som er Skyld i, at erotisk Livslykke forspildes. I
den franske Bog er man som i Frankrig videre. Der er
de ydre Vanskeligheder af forsvindende Art. De Farer,
der truer Lykken, er dér de indre, de, som beror paa
Menneskenaturerne, hvor fordomsfri de end er.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
