Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312 Pressen og
Pengene
faa deres Omkostninger dækkede og sikre sig
et mægtigt Overskud. Bladet Le Journal har kostet
syv Millioner, før det dækkede sig. Dersom nu en
Forfatter ønsker en Roman offenliggjort i Bladets
Føljeton og faar den antagen, sker det
paa følgende Vilkaar: Der loves ham en Artikel om
Romanen af en af Bladets Hoved-Medarbejdere, saasnart
Føljetonen er afsluttet, og han faar desuden Løfte
om, at hans Navn skal blive nævnt tre til
fire Gange i Fra Dag til Dag. Andet Honorar
erholder han ikke. Kappestriden mellem Forfatterne
er saa stærk og Vanskeligheden ved at trænge igennem
saa stor, at enkelte Roman- og Novelleforfattere
straks fra første Færd har sat store Summer ind
paa at blive omtalte. For nogle Aar siden skrev
en af disse Mænd, der nu hører til Frankrigs
mest kendte Talenter, til en udenlandsk Kritiker
og anmodede ham indtrængende om en Anmeldelse;
den vilde, sagde han, være af største Betydning
for ham, fordi man vidste, at den fremmede Kritik
ikke lod sig vinde ved Penge, medens Publikum havde
Mistanke overfor al hjemlig Ros. Kritikeren imødekom
Forfatterens Ønske, og Artiklen blev optagen
i Le Temps, dog først efter at Romanforfatteren,
der i det rette Øjeblik indfandt sig paa Bladets
Kontor, i al Stilhed i Artiklen havde strøget
enhver ikke ubetinget rosende Sætning. Men selve
denne Forfatter, der til en Udlænding beklagede
den Miskredit, hvori den literære Kritik i Frankrig
befandt sig, fordi man aldrig var sikker paa, hvilke
Pengeofre Forlægger eller Forfatter havde bragt,
er faktisk den Mand, som mest af alle har bidraget
til Usikkerheden ved den Maade, hvorpaa han ved
Anvendelsen af Pengesummer har virket for Afsætningen
af sine Bøger.
En større Betydning end for Literatur og Kunst har
Pengenes journalistiske Anvendelse i Politiken. Naar
Kong Edvard blev forholdsvis saa vel modtaget,
beroede det ganske vist for en Del paa sund Fornuft,
men det betingedes for en Del ogsaa ved, at Boernes
Pengemidler var slupne op. Da i sin Tid Kriiger
ankom til Frankrig fra Transvaal, øste Leyds som
Republikens diplomatiske Repræsentant store Summer ud
til den franske Presse, og Kruger blev modtaget som
en Halvgud. Da senere Boergeneralerne kom, og da der
intet mere gjordes for kunstigt at rejse Stemningen,
men Generalerne tvertimod udtalte deres Hensigt at
foretage en Indsamling til Bedste for deres nødlidende
Landsmænd, var Modtagelsen kold og blev Resultatet
af Indsamlingen ganske kummerligt. I Overensstemmelse
hermed lader det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
