Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tale i Sorbonnen
321
«Vi vil ogsaa blive understøttede af de smaa Nationer
i Evropa, der er Arnesteder for en saa intens
Civilisation, Sverig, Danmark, som altfor ofte paa
Grund af deres Svaghed har været Ofre for deres store
Naboers Brutalitet. De vil skynde sig med at stille
sig under den nye Ligas Beskyttelse.»
Hvad Hr. Berthelot forkyndte, det er nu
virkeliggjort. Men hvis Nordboerne er ilede til Paris,
glade ved at være blevne kaldte til disse store
Fester for Tilnærmelse mellem Folkeslag, saa er det
dog ikke Frygt for mulige Farer, der har drevet dem,
men oprigtig Kærlighed til Frankrig.
Paa det politiske Omraade, overhovedet i den ydre
Verden, er der altid Mulighed for Uenigheder og
Misforstaaelser, som kan gøre en Voldgift ønskelig
endog mellem Folkeslag, der aldrig har ført Krig mod
hinanden.
Men der gives en anden Verden, Aandernes og Værkernes,
Literaturens og Kunstens, hvor der fornuftigvis
ikke kan tales om en Krigstilstand mellem Nationer,
og hvor det alene gælder om at forstaa hinanden,
trænge ind i hinandens Væsen og drage den størst
mulige Nytte af hinanden under gensidig Velvilje.
Paa dette underfulde Omraade foregaar den indbyrdes
Paavirkning mellem de forskellige Folkeaander.
Idet den parlamentariske Voldgiftsgruppe har vist
enkelte upolitiske Mænd, enkelte Repræsentanter for
Literaturen i Norden, den store Ære at indbyde dem
til denne Kundgørelse af mellemfolkeligt Venskab, har
den tilkendegivet, at den overmaade godt forstaar
at vurdere den uhyre Styrke, som de aandelige
Strømninger har, skønt de virker i det skjulte,
hemmelighedsfuldt.
Virkningerne af en Traktat, hvor betydelige de end kan
være, er svage i Sammenligning med den Virkning, der
udøves af en Førsterangs-Bog eller af en fremragende
Aand.
I vore Dage gives der ikke Grænser for
Videnskaberne. Enhver Opdagelse, enhver Opfindelse
bliver Almenejendom, lige meget hvor den er gjort.
Det forstaar sig altsaa af sig selv, at Alt, hvad
Videnskaben skylder Frankrig, er kommet Norden
til Gode. Og omvendt, naar Danskeren Ole Rømer har
fundet Lysets Hastighed, Danskeren Ørsted opdaget
Elektromagnetismen, Nordmanden Abel gjort Epoke i
den højere Matematik, Svenskerne Bergman, Scheele,
Berzelius udmærket sig i Kemien, saa er deres
Opdagelser umiddelbart blevet optagne i Frankrig.
G. Brandes: Samlede Skrifter. XVI.
21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
