- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sekstende Bind /
332

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

332 Giuseppe
Saredo

hensynsløs Anklager imod dem. En Storm af Had, af
Mistænkeliggørelse, af rasende Angreb og forbitrede
Skældsord blev løsladt mod Saredo og har varet
uafbrudt i det Aar, der er gaaet hen siden da. Skønt
han tilsyneladende forblev ganske uanfægtet deraf,
synes det, som om den uundgaaelige Sindsbevægelse
har fremskyndet Udbruddet af den Sygdom, der blev
hans Død.

Med ham dør en af de Piemontesere, der var med
at grundlægge det ny Italien, og hvis Frisind og
Retsind har gjort det levedygtigt, en af de Mænd,
som tog det organiserende Arbejde op efter Gavour’s
altfor tidlige Død. Som Cavour var han fransk-dannet,
og som Piemonteserne overhovedet havde han til
andet Modersmaal Fransk. Men hans dybere Kultur
var engelsk, forsaavidt den ikke var italiensk. Han
var en af de mange, hvem John Stuart Mill har givet
Indvielsen. Dog engelsk Kultur faar et nyt Præg ved at
optages i en italiensk Hjerne, bliver smidig-gjort og
sydliggjort. Hos de fleste italienske Politikere faar
den desuden en machiavellistisk Tilsætning. Desmere
paaskønnelses-værdigt var det, at den hos Saredo fik
et Udslag i Hævdelsen af den strengeste offenlige
Moral.

Da jeg for 33 Aar siden lærte Saredo at kende, var
han en ung Professor i Siena, sprudlende af Liv og
Meddelelsestrang, af Disputerelyst og Kundskabsattraa,
overstrømmende af Ven-skabsdrift og Hjælpsomhed. Der
kommer for Alle en Dag, hvor vi mister den sidste af
vor første Ungdoms Venner.

ANNIE VIVANTI

(1902)

Ingen, der lærer Annie Vivanti at kende gennem
hendes Digte, vilde forestille sig hende, som hun er:
kvindeligt frygtsom og beskeden. Saa verdensklog og
erfaren, som hun maa kaldes, ligger der noget Naivt
i hendes Tale og Væsen. Da

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/16/0338.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free