- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sekstende Bind /
335

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Annie Vivanti
335

Atter andre af Had til Garducci, der i sin Tid
indførte hende i den italienske Literatur, og hvem man
mente, at Angreb paa hende vilde gaa nær. Som fordums
Republikaner har Carducci Fjender i meget stort Tal
blandt Italiens Republikanere og Socialister. Saa
stærk var Pressestormen, at den har fordrevet Annie
Vivanti fra hendes Hjem i Amerika og indjaget hende
en saadan Skræk for Journalister, at hun opholder
sig saa godt skjult som muligt i London og Paris.

Det er et mærkeligt Træf, at et Skuespil, hun for tre
Aar siden udkastede, indeholdt et Selvmord, udført
for en Kvindes Skyld; men ogsaa dette Træk af det
endnu utrykte Stykke er blevet helt forvrænget til
Annie Vivanti’s Skade i Pressens Meddelelser derom.

Stykket hedder Den blaa Rose (La rosa azurra), hvad
vil sige saa meget som Romantikernes blaa Blomst,
det fjerne Attraaede. Stykkets Heltinde, en ung
Skuespillerinde, søger den blaa Blomst i Hæder,
i Elskov, i Selvopofrelse, i Glemsel, tilsidst i
Døden. Den Antagelse laa nær, at en Digterinde,
der som denne først optraadte med lyriske Digte,
vilde savne den egenlige dramatiske Evne. Men naar
man kender Stykket, nødes man til at aflægge denne
Fordom. Annie Vivanti skriver en levende, gnistrende
Dialog, alle Repliker korte og fyndige, spillende
af Vid eller tunge af Vemod. Hun sidder da inde
med en af Hovedbetingelserne for at kunne skrive
et Skuespil. Hun har fremdeles ikke blot Evnen til
Samtalekunst, men dramatisk Nerve, og ifald hun vil
arbejde tilstrækkeligt, vil hun naa vidt. Hun maa kun
sætte sig bedre ind i sin Kunsts Teknik, end hun med
sit sorgløse Sind endnu har gjort. De to første Akter
af Den blaa Rose er mesterlige; de to sidste falder
af, fordi de Optrin, hvorpaa Hovedvægten burde lægges,
er omgaaede. Men saa store Evner vil ogsaa paa Scenen
finde deres Form.

Det var første Akts Handling, man i den amerikanske og
italienske Presse ifjor vendte mod Annie Vivanti. En
italiensk Greve meddeler Stykkets unge, ærgerrige
Heltinde, der trods sine Anlæg som Skuespillerinde
endnu ikke er naaet til at gøre sit Navn bekendt, at
han, som er mæt og træt af Livet, grundigt udbrændt
af sløvende Nydelser, og som især ledes og væmmes
ved det upaalidelige og løgnagtige Væsen, til hvem
han har bundet sig, vil gøre Ende paa sine Dage. Den
unge Skuespillerinde tror først ikke, at dette er
hans Alvor; men da hun tilsidst

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/16/0341.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free