Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hertugen af Andria-Carafa
339
Hertugen af Andria har gaaet den neapolitanske
Aristokrats ret almindelige Vej; han har været Officer
i Rytteriet, indtil han besluttede alene at leve
for sine aandelige Interesser. Hans Hus (Palazzo
Andria) er i Neapel et Midtpunkt og Brændpunkt,
hvor Aandsaristokratiet mødes med Fødselens. Han
gav i sin Tid deri en Fest for Emile Zola, og en
anden for Cesare Pasqua-rella, som dér første Gang
oplæste sit Digt Amerikas Opdagelse. Han er nær Ven
af Neapels bedste Kritiker Benedetto Groce og han
kender Alt, hvad Syditalien besidder af fremragende
Mænd i Videnskab og Kunst.
Han fremtraadte først med Skuespil, der gjorde Lykke;
iblandt dem er De sidste af Slægten Alcamo (GU ultimi
d’Alcamo) det bedste. For nogle Aar siden skrev han
Romanen Forgæves.
Den er simpelt og gammeldags komponeret. Først lærer
vi Helten at kende som dødelig forelsket i en Kvinde,
til hvem Adgang er ham spærret, og hvem han kun under
hundred Vanskeligheder kan se, hvem han skinsygt
mistænker, naar han ikke ser hende, og paa hvem
han straks, han ser hende, maa tro. Saa faar vi hele
Hovedpersonens Forhistorie fortalt fra hans Fødsel til
det Øjeblik Romanen begyndte, og denne Forhistorie
udgør Bogens større Halvdel. Til allersidst optages
Traaden paany, indtil den rives over.
Mario Aldobrandi er en ung neapolitansk Fyrste,
hvis Fader er falden som tapper Officer i Slaget ved
Solferino, og som af sin sjælfulde Moder har faaet en
god, dog strengt katolsk Opdragelse. Han er en fin,
sværmerisk Natur med lys Forstand uden Handlekraft,
saaledes anlagt, at hans Ungdomslivs hele Indhold
bliver Kærlighedshistorie.
Hans første Kærlighed bliver skæbnesvanger
for ham. Den Kvinde, han elsker, er en smuk og
forfaren Verdensdame, der under den fornemme Verdens
Sommerophold i Sorrento forstaar at fortrylle ham og
faar ham til at tro, at hun, den mangefold erfarne,
ligesom han elsker for første Gang og af hele sin
Sjæl. Under Indtrykket af det ham nye Følelsesliv og
Sanseliv tilbringer Mario sine Dage i en tilbedende
Henrykkelse, seende et sjældent og højere Væsen i
den letfærdige Frue, der allerede opfyldt af hans
Efterfølger, en flov, ung Fyr, trækker sig noget
tilbage fra ham, efter Foregivende paa Grund af
moralske Skrupler.
99*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
