Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340 Hertugen af
Andria-Carafa
Han overrasker hende en Dag i den andens Arme, og den
unge, bløde Idealist gennemgaar nu en voldsom indre
Afgørelse. Thi han har været Idealist, netop som
Nordboer og overhovedet Germanere efter egen Mening
har Eneret paa at være det, og nu da han er narret og
hans Tillid sveget, har han taget Skade paa sin Sjæl
og mistet sin sunde Sans for det ægte. Han elsker
anden Gang, under vanskeligere Forhold end første
og endnu heftigere end da. Men skønt hans Elskede
er fin og sanddru og hele hendes Tilværelse samler
sig om ham, fortæres han i Skinsygens Kvaler. Den
store Bys Sladdersøstre drypper Gift i hans Saar,
og da hans Elskede ved en plump Misforstaaelse fra
Marios Side har faaet Skinnet imod sig, bryder han
med hende og forlader hende, dum og grusom af uværdig
Mistænksomhed.
Selve dette erotiske Motiv er ikke synderlig nyt;
det er et, som Bourget eller d’Annunzio havde kunnet
udføre eller har udført. Ejendommeligheden her beror
paa Skildringen af den unge Aristokrats Sjælekamp
mod saaledes at gaa op i ørkesløs Erotik.
Han har en Barndomsven, som er Søofficer og glad ved
sin Livsstilling. Naar han besøger denne ombord
paa det Skib, han kommanderer, eller naar han
erfarer, at Vennen har udmærket sig under en Kamp
i Ækvatorial-Egnene for at hævne Overfaldet paa
en italiensk Ekspedition, skammer han sig over sit
umandige Livs Tomhed.
Han har som Barn havt til Lærer en begejstret Filolog,
som dyrker og oversætter den romerske Oldtids Digtere,
og hvem han nu genser som gammel og ludfattig,
men ærekær og arbejdsom. Han føler Trangen til at
vise sig som kærlig Mæcenas overfor den Gamle og
tilbyder at udgive hans Horats-Oversættelse for
ham. Den Følelse af at Adel forpligter, som ligger
dybest i den italienske Adelsmand, den fra Fædrene
nedstammende Drift til at hjælpe og beskytte den
Svagere, efter Evne fremme Videnskab og Kunst, kommer
op i ham. Snart derefter dør den gamle Filolog. I
dennes Hjem ligger Haandskriftet til en Bog, den
Afdøde har villet tilegne Mario, og han føler sig
paa én Gang hjertegreben og dybt skamfuld, da han
finder Tilegnelsen i to Udkast. Det første lyder: Til
Fyrst Mario Aldobrandi, den Elev, som har gjort mig
størst Ære. De sidste Ord er blevne overstregede og
erstattede med disse: den Elev, jeg har elsket højest.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
