Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Middelhavsrejse
349
sit Taarn og sin lille smukke Have med sjældne Gedere,
Hima-laya-Cedere kaldet, Magnolier og Artiskokker.
Den Ankommende afgiver sit Kort og faar som Ven af
den armeniske Sag en velvillig Modtagelse. En Munk,
som er russisk Armenier fra Kars, er Omviseren. Han
taler foruden Ar-menisk og Russisk de evropæiske
Hovedsprog. Munkene her behersker tilsammen 34 Sprog
og udgiver Bøger i dem alle. En Bog bliver forevist,
der indeholder Trosbekendelsen paa de 34 Sprog,
deriblandt Dansk og Svensk. Vi ser Biblioteket med
dets store Samling af armeniske Haandskrifter,
besøger Trykkeriet, hvor italienske Typografer,
som kender Bogstaverne uden at forstaa Sproget,
sætter Bøger paa alle orientalske Tungemaal. Vi ser
Refektoriet med de renligt og indbydende dækkede
Borde. Imedens taler Munken uden Ophør. Han er som
alle Klostrets Beboere romersk katolsk. Der er ingen
Gregorianere iblandt dem. Og, siger han troskyldigt,
havde blot alle Armeniere været romersk katolske,
saa havde aldrig Myrderierne fundet Sted. Paven,
Frankrig, Østerrig havde da forbudt dem.
Han er en ret enfoldig Mand, ler bestandig og af
ingen Ting, har en barnlig og frygtsom Opfattelse
af de fleste menneskelige Forhold. Paa Spørgsmaalet
om han kender en vis arme-nisk Revolutionær, svarer
han med Iver, at han hverken kender eller vil kende
Revolutionære. Her i Klostret drives kun Fredens
Gerning, fremmes kun Kultur. Samtidigt taler han
med Sympati om Mændene fra Zeitun og vil ikke tro,
at ogsaa disse tapre Mænd var Revolutionære.
Mest oplivet bliver han, saa tidt det viser sig,
at han og hans Gæst har fælles Bekendte, og det
sker hvert Øjeblik, thi ogsaa han kender de fleste
af Armeniens ledende Mænd, i det mindste af Navn,
dog ogsaa jævnligt af Person; thi de har været her
paa Øen. Han har havt Besøg af Tchobanian og Loris
Melikov. Han kender ogsaa de anseteste Venner af
Armenien, Mænd som Pierre Quillard, som Lepsius,
som Atkin, Frankrigs, Tysklands og Englands ypperste
Armenofiler.
Vistnok har i den nyere Tid Interessen for Armeniernes
Kvaler lokket ikke Faa til San Låzaro. Men sikkert
er det Mindet om Lord Byron, der har lokket langt
flere. Det er ham, hvis Spor man i San Låzaro søger.
Ingen, der nogensinde har dyrket Byron, glemmer hans
daglige Besøg her i Klostret for som Modvægt mod
sin urolige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
