Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Middelhavsrejse
361
vækstens Fylde og Blomsternes Duft i Haverne deroppe,
og denne sarte, lette Arkitektur i Marmor og Stuk,
hvor alle Forhold er saa vel iagttagne og alle Farvers
Koncert har været saa fuldendt. I en af de smaa
Karnapper staar endnu en arabisk Indskrift, som gør
opmærksom paa, hvor omhyggeligt Lysets og Farvernes
Sammenspil her er beregnet. Lofterne, hvor alle Farver
er bevarede, disse høje, drypstenagtige Lofter, giver
et Begreb om Farvepragten i Maurerkongernes Tid. Meget
store har Rummene ikke været; der har været Plads for
Kongen selv, hans Yndlingshustru og et Par andre,
for Vagten og for Kvinderne, der sang og spillede
i Galleriet, medens de fyrstelige Personer gik i
Bad. Kun Avdiensværelset er rummeligt. Men hvor maa
alt dette have taget sig ud, da der var Tæpper for
Vinduesrummene, Tæpper paa Gulvenes Marmor og Divaner
langs alle Vægge!
Visselig har de, som her holdt Hof, forstaaet ikke
blot at kæmpe for Magten og hævde den ridderligt,
men at glæde sig over Tingenes og Naturens Skønhed.
I Abenceragernes Rum falder Chateaubriand og hans
Digtning En uvilkaarligt ind. Med al sin villede
og fremhyklede Katolicisme er han en af de sidste
Mænd, som bevarede Sansen for Maurer-Ridderskabets
Væsen. Ogsaa Washington Irvings Navn er blevet
uadskilleligt fra Alhambra; men denne amerikanske
Protestant havde dog alt i alt lidet med maurisk Aand
at skaffe. Og selv Nutidens Arabere er saa vanslægtede
fra hine Tiders høje Kultur, at de intet Forhold har
til den.
Men om Natten i Maaneskin kan den, der vandrer
ene om deroppe mellem Ruinerne, uden Vanskelighed
nogle Øjeblikke fremmane Billedet af Alhambra,
som Fæstningen for fem Hundrede Aar siden var. Paa
disse brede Veje tumlede tusind mauriske Ryttere med
flagrende Burnus deres arabiske og spanske Heste. I
Nichen overfor Indgangen stod Stor-Evnuken paa Vagt,
og medens Slavinderne spillede paa Strengeleg og
sang højt oppe, gik Sultan og Sultaninde i Bad hver
i sit Hjørne af den rigt udsmykkede Badesal. De brune
Legemer hvilede ud i disse hvide Marmorkummer.
Jeg saa dem for mig iforgaars.
Idag er Skuet et andet; jeg er igen paa Havet,
har Malaga med dens mægtige Katedral og Sydspaniens
Bjerglinjer for Øje i en frisk Morgens varme Sol.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
