Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 ,
Armenien
tisk Tyrki gaar, selv naar de er skrevne af en bekendt
Forfatter, slet ikke Evropa rundt. De interesserer
hverken Redaktionerne eller deres Læsere. - Det
nytter dog ikke at lade, som vidste vi ikke, hvad en
Slavesjæl er, og at de tælles i Millionvis.
Det er imidlertid ejendommeligt for de ulykkelige
Folkeslag, der i Pinen griber efter ethvert
Halmstraa, at de tillægger det, der skrives om dem,
en overordentlig Betydning. Man ser det nutildags
med Finner som med Polakker, og der er vel neppe
nogen evropæisk Skribent (om hvem det vides, at han
ikke staar i Magtbanditternes Tjeneste), som ikke er
bleven overvældet med Bønner om at bruge sin Pen for
de rumænske Jøders Sag. Naar jeg for min Del skriver
lidt om Armenierne, er det sandelig ikke, fordi jeg
indbilder mig, at mine Ord har ringeste Betydning
eller Indflydelse, men kun for at holde givne Løfter.
Jeg kender en armenisk Kvinde, der i 1895 fra Piræus
sejlede til Ægypten for derfra at gaa til Lilleasien,
alene baaren oppe af Troen paa sit Ideal; thi endnu
lød i hendes Øren hendes Smaabørns Stemmer, den lille
Piges, der ved Afrejsen havde sagt: «Mo’r, glem ikke
at bringe mig en Dukke med!» og den lille Drengs:
«0g nogle Billeder, Mo’r!» Men hun skulde og vilde
gaa ad den stenede Vej til rædselsfulde Steder;
hun skulde kæmpe med Vanskeligheder, der forekom
uovervindelige, udføre Planer, der var saa dristige,
at de syntes forrykte, og udsætte sig for Farer, der
formelig hang over hendes Hoved. Og imens tænkte hun
paa de Smaa, hun havde efterladt syge, pinte sig med,
at de maaske var sygere nu. Al Slags Angst greb hende;
hun saa Børnenes blege Ansigter for sig og sin Mands
Fortvivlelse ved at være efterladt i Grækenland og
nødtvungent ørkesløs, da han som kendt Revolutionær
paa tyrkisk Grund straks vilde være bleven fængslet.
Hun begreb næsten ikke, at hun havde kunnet
forlade sine Smaa med Begejstring, tilmed maaske
for bestandigt, og det for Menneskers Skyld, som
hun aldrig havde set, som hverken kendte dem eller
hende. Aldrig kunde jo disse en Gang ane, hvilket
Offer hun havde bragt dem. Kan hænde de mødte hende
med Utaknemmelighed. Og dog fortsatte hun sin Rejse
for at være med til at skabe Jordens nye Frihedsliv,
de frie Menneskers forjættede Land. Hun troede
derpaa midt i al sin Sorg, vel vidende, at den Dag,
hendes Ideal nærmede sig sin Virkeliggørelse, var
hun og hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
