- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syttende Bind /
20

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

20 Armenien
og Evropa

Over for en enstemmig Optræden af Magterne havde
Tyrkiet maattet give efter. Det havde været blokeret
fra alle Sider. Det venskabelige Forhold til Tyskland
gav det Luft. Den Blokade, for hvilken det havde set
sig udsat, var ikke effektiv.

Det smuttede igennem og kunde ufortrædiget bringe
Armenierne til Tavshed med Bajonetter og Lanser,
med skarpe Sabler og gloende Jern, med Voldtægt og
Ildebrand.

Ingen vil negte, at enkelte Tyske, Kvinder som
Mænd, efter den værste Rædselstid har vist sig
hjælpsomme. Tysk Offervillighed har taget sig af
de forældreløse Børn og ladet dem opdrage. Enhver
kender ogsaa Eduard Bernsteins Tale, og Enhver véd,
at en Mand som Lepsius, der betegnende nok mistede
sit Præste-Embecl derfor, har sat Alt ind paa at
aabenbare sine Landsmænd Sandheden angaaende de
armeniske Forhold.

Ikke desto mindre havde uden det hjertelige Forhold
mellem clet tyske Rige og det tyrkiske Kabinet det
sidste Aarhundredes groveste politiske Forbrydelse
været en Umulighed. Derfor gælder det orn, fremfor Alt
i Tyskland at fremkalde Stemning for clet armeniske
Folk.

I den berømteste gammelislandske Saga kaster en Kvinde
sin ihjelslagne Mands helt med Blod overstrømmede
Kappe om en Slægtning, der ikke er ret tilbøjelig
til at tage Parti i hendes Sag, for derved at bevæge
ham til Optræden som Hævner af den Døde. Paa Hævn
tænker Ingen her. Men dersom det var muligt at kaste
de slagne armeniske Ofres af levret Blod ganske
stivnede Kappe om Skuldrene paa det tyske Folk for
at bevasge det til af den tyske Regering at kræve
Sikkerhed og Frihed for de Overlevende af den gamle,
ærerige armeniske Stamme, saa vilde dette være en
nyttig Gerning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:22:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/17/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free