Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ruthenerne
33
Maaden, hvorpaa den nationale Komponist Nikolaj
Lyszenko’s 35 Aars Jubilæum er bleven fejret i By
efter By, først i Galizien, saa i Bukowina, endelig
i selve Ukraine, røber, hvilken Højde den nationale
Selvstændighedsfølelse har naaet hos Gogols og
Sjevtsjenkos Folk.
Lyszenko (født 1842) er som Musiker særligt yndet,
fordi han kunstnerisk har harmoniseret Hundreder af
ukrainiske Folkeviser og overhovedet har viet hele sit
Liv til Dyrkelsen af Ruthenernes nationale Musik. Han
har bl. A. skrevet Melodier til Sjevtsjenkos Sange
og komponeret tro Operaer. Man sammenligner blandt
Ruthenerne hans Betydning for Ukraine med Griegs for
Norge.
Han blev hyldet i Podwoloczyska, i Tarnopol, i
Lemberg. Galiziens Hovedstad, tre Dage i Træk. Blot i
Lemberg fik han 42 Lavrbærkranse og utallige Adresser,
Man gav tre Koncerter, hvor der alene opførtes hans
Musik. Man sluttede med Nationalsangen, som han har
komponeret. Saa blev han endnu i Galizien hyldet i tre
Byer Stanislaw, Kolomea og Gzernowitz. Men deres Højde
naaede Festlighederne dog først i Ukraines Hovedstad,
Kiev, i December 1903. Blandt Andet foræredes der
her Lyszenko en Villa. Der var ingen Ende paa de
Adresser, der blev overbragte, og de Festtaler, der
blev holdte. Og hvad der er mærkværdigt, Stemningen
var saa voldsom, saa uimod-staaeligt trodsig, at
den russiske Ukas’ Forbud her stiltiende blev taget
tilbage. Alle Talerne udtrykte sig paa Ruthensk,
og Myndighederne vovede ikke at tage til Genmæle.
Under disse Omstændigheder har det nogen Vægt,
at den ledende Artikel i det sidste Hefte af den
Ruthenske Revue slutter med disse Ord: *Vi tror, at
Sejr for Japanerne i denne Krig vilde være en Lykke
for Ruslands Folk; thi det officielle Rusland vilde,
krænket i sine asiatiske Instinkter, nødes til at
behandle sine Folkeslag noget mere evropæisk og vikle
for en Tid idetmindste maatte lade sine asiatiske
Planer fare».
G. Brandes: Samlede Skrifter. XVII.
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
