Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Polens Kvinder
41
Det er ikke blot i vor nationale Stræbens Navn. men
i Menneskelighedens, at vi henvender os til
alle Folkeslag, til alle de Kvinder, der har et
Moderhjerte.
I deres nationale Hovmod tillægger Prøjserne sig Ret
til at civilisere; de tilsteder ikke, at et Folk,
der er underkastet deres Aag, har anden Attraa, andre
Forhaabninger end deres; de krænker de helligste
Følelser endog i Smaabørn s Hjerter.
Vi æsker i -den uhørte Sag, der fylder vort Sind med
Harme, alle de Folkeslags Dom, der selv har kæmpet
for deres Ret og Frihed.
I den katolske Skole i den lille Landsby Wresnia
i Storhertugdømmet Posen, en polsk Provins under
Prøjsens Aag, befaler man de polske Børn at bede og
at lære Katekismus paa Tysk. Børnene, som fra deres
spædeste Aar er vante til at bede i deres Modersmaal,
kan ikke lyde Lærerens Bud. Man indelukker dem da
i Skolen; man pisker dem til Blods. Paa en lille
Pige river Læreren med sine Fingre Munden itu for
at faa hende til at fremsige Bønnen paa Tysk. De
Skrig, som udstødes af de saaledes martrede Børn,
faar en Hob Mennesker til at samles under Skolens
Vinduer. Børnenes Forældre og Værger bryder ud i
Klager. Men de Klageskrig, der udstødes af Mødrene,
fornærmer de prøjsiske Myndigheder; de betegner dem
som Oprør og forfølger for Domstolene de ulykkelige
Kvinder og alle, der har villet skride ind til Fordel
for Ofrene. Trods Forældrenes og andres Vidnesbyrd,
der stadfæstede, at Børnene var Saarede, saa at de
ikke kunde holde en Bog i deres Hænder, blev de tyve
Anklagede, der mødte for Retten, sidst i November
dømte til at sættes bag Bolt og Jern for en Tid,
der gaar fra et halvt Aar til halvandet.
Men hvad der er uhørt og enestaaende: Statsadvokaten
nedlagde kun Fordring paa en ringe Straf; Domstolene
brød sig ikke derom, men dømte endog en dødssyg
Kvinde, Moder til syv Børn, til det højeste Maal af
Straf.
Hvilket Hjerte opbringes ikke ved Tanken om de
Lidelser og den Tortur, der paalægges disse ulykkelige
Mødre, hvis eneste Forbrydelse er den at være Mødre
.. og polske Kvinder!
Vi, der er disse Ulykkeliges Søstre, vi rejser os
som en levende Billedstøtte af Græmmelsen overfor
alle andre Folk og udstøder Raabet: Retfærdighed!
Gid vort Raab maatte finde Genklang i alle Hjerter
og brændemærke vore Bødler med Vanærens Stempel!
Polens Kvinder.
Dette Opraab bliver sendt til alle større Byer i
Evropa og Amerika. At det, som Evropas Dannelsestrin
er, skulde gøre noget dybere Indtryk, vilde det være
dristigt at antage, saalænge Folkeslagene i Reglen
selv begaar, hvad de stærkest fordømmer hos andre,
og saalænge der er et saa langt Stykke Vej fra
den offenlige Mening i Landene til Regeringernes
Handlemaade. Men det barde ikke lade noget Hjerte
urørt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
