Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til Skoleungdommen i russisk Polen
45
saaledes bedøvet, blændet og fortumlet de læsende
Masser, at de har tabt Maalestokken for, hvad der i
disse Gerninger og Rædsler er væsentligt, og hvad
der, om end skrækkeligt nok, kun har forbigaaende
Betydning.
Saa meget er vist, at blivende Betydning har den
polske Skoleungdoms Oprør mod den russiske Skole.
Jeg kender Alt, hvad der indvendes mod Jer: At den
Uvilje mod Skoleundervisningen, som oprindeligt
var et Udslag af Begejstring, holder sig paa
Grund af Dovenskab og Lyst til Lediggang. At
russisk Undervisning altid er bedre end ingen
Undervisning. Endelig, at I nu netop handler i den
russiske Regerings Aand, thi hvad ønsker Regeringen
mere end en polsk Ungdom, som Uvidenhed gør udygtig
til Livet!
Men disse Indvendinger gør intet Indtryk paa
mig. Naturligvis er der dem iblandt Jer, hvem
Bruddet med Skolen afgiver et Paaskud til Lediggang
og til Lediggangens Laster. Men de skal og maa
være Undtagelser. I andre maa søge Kundskab af
yderste Evne, om end ad hemmelige Veje og skjulende
Eders Bøger. Selvfølgelig var Intet værre end en
uvidende og paa Grund af sin Uvidenhed afmægtig polsk
Ungdom. Kundskab er ikke blot i al Almindelighed Magt,
men den er for Jer selve Overmagten over Jere Fjender,
det skarpeste Vaaben, det ypperste Værn, Kilden til
aandelig og økonomisk Rigdom. Eders Stræben gaar jo
derfor ogsaa blot ud paa at sikre Eder den nødvendige
Kundskab tilført i Modersmaalet. Og nu har I gjort
det til den store Æressag for Polens voksne Mænd og
Kvinder, ikke at raste, før de har tilkæmpet Jer det
første store, almenmenneskelige Gode, Sprogets Brug,-
som vil have den politiske Frihed til Følge.
I Almindelighed er det en sund politisk Regel, at man
stiller ikke Børn i Brechen. Dog, det er Jer selv,
der har stillet Eder i Brechen og det er stort. I
Polen har det vist sig, at de senest fødte, de, som
ser tilbage paa den længste historiske Erfaring,
hvor kort deres personlige Erfaring end er - at
disse Yngste i Virkeligheden er de ældste. Et Pust
af henfarne Heltes og Heltinders Mod er faret hen
over Eders Hoveder og har revet Eder med sig.
Et Folk, hvis Børn er saa fremskredne, som I er,
har nødvendigvis Fremtiden for sig. Et Sprog, der
elskes saa højt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
