- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syttende Bind /
60

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

60
Finland

Makedonien, hvor Landsbyerne er blevne nedbrændte og
Befolkningen efter Evne udryddet af tyrkiske Tropper,
Kurdere og Al banesere.

FINLAND

(1904)

Store politiske Retsbrud, Voldshandlinger udførte mod
hele Folkestammer, gaar i vore Dage som i Fortiden
i Reglen upaa-talte hen. Staterne blander sig ikke i
hverandres indre Anliggender; den Enkeltes Stemme er
betydningsløs, i Fald han ikke er en Voltaire eller
en Tolstoj, og vi har set, at selv talrige Stemmer
fra de forskelligste Kulturfolk, som de i sin Tid
løftede sig for Finland, kan overhøres af den, til
hvem de rettes, om de end ellers hørtes allevegne.

Den Anskuelse bliver daglig mere udbredt, at Intet
er mere unyttigt end et Genmæle, som ingen Magtmidler
har bag sig.

Den megen ørkesløse Tale, som føres, avler hos
dem, der vil se klart og derfor ikke kan se lyst,
den Forestilling, at den blotte Tale som saadan er
unyttig. Kan man ikke afbøde Uretten, er det værdigere
at tie til den end at skrige eller skælde, og selve
den harmfulde Indsigelse forekommer da overflødig.

I Fald denne Opfattelse fik stedse større Raaderum,
vilde dette være alle mægtige Voldsmænd en sand
Tilfredsstillelse. Thi de vilde faa Lov til at begaa
ethvert Retsbrud i dyb Ro. De, over hvem det gaar ud,
er jo kneblede, og alle saakaldte Uvedkommende vilde
nøjes med i varsom Tavshed at se til.

Ifald denne Opfattelse blev stedse mere udbredt,
vilde dernæst de Forurettedes Lod blive dobbelt
haard. Enhver, der har lidt et Tab, véd, at ogsaa
den Deltagelse, der er ganske ude af Stand til at
oprette Tabet, bringer den svage Lindring af Smerten,
det lille Glimt af Glæde, man kalder Trøst. Og for
den, der mishandles, er det en frygtelig Forøgelse
af Kvalen, at Omgivelserne ser udeltagende til.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:22:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/17/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free