Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
Hunnertalen
HUNNERTALEN
(28. Juli 1900)
I Dag bringer alle tyske Blade i deres Spidse
den Tale, som Kejseren af Tyskland igaar holdt i
Brenierhafen til de der indskibede Tropper, der
frivillig har meldt sig til Kinatoget, og Talen
kan betegnes som en af de for Kejserens Væsen og
Tankegang mest ejendommelige blandt de mange Taler,
han har holdt. Den er maaske noget yngre end hans Aar,
men i højeste Grad personlig.
Den er baaren af en overordenlig Harme mod Kina,
og gør, paafaldende nok, ikke ringeste Forskel paa
den kinesiske Regering og den kineske Pøbel. Kina
er i Almindelighed for Kejseren den gule Fare. Man
mindes det bekendte Maleri, han allerede for flere
Aar siden har inspireret, hvor Evropas Magter under
Korsets Tegn staar samlede med dragne Sværd til en
Forsvarskrig mod et Rige, hvis Væsen er betegnet ved
en fredelig Buddha, der sidder paa Hug i Skyerne med
Benene overkors, men som paa Maleriet skal opfattes
som yderst truende for Kristendommens «hellige
Gode*. Den Gang havde Evropas Stormagter ikke endnu
kastet sig som Rovfugle over Kina og tilrevet sig
hver sit Stykke, og man havde forsaavidt Grund til
at undres over Maleriet, som jo Kina under sin mange
Tusinde Aar gamle Eksistens aldrig har paaført Evropa
nogen Krig, men blot har villet være i Fred for Evropa
og have saa lidt dermed at gøre som muligt; medens
den Krig, Evropæere for 40 Aar siden paaførte Kina,
egenlig ikke havde nogen Karakter af Forsvarskrig,
men foretoges for, trods den kinesiske Regerings
haardnakkede Modstand, at tiltvinge Frankrig og
England Retten til at jage saa store Masser af Opium,
de formaaede, i Kroppen paa de elendige Kinesere,
som havde faaet Smag paa denne Gift. Opiumskrigen
havde efter almindelige Forestillinger ikke noget
religiøst eller moralsk Øjemed.
Den Fanatisme og det Barbari, hvormed Kineserne nu
søger at blive de indvandrede Fremmede kvit, og særlig
Mordet paa den tyske Gesandt forklarede da neppe
tilfulde Idéforbindelserne i den kejserlige Tale.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
