- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syttende Bind /
75

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hunnertalen
75

Efter at have mindet Tropperne om, at Kineserne
har vovet at omstyrte al gammel Folkeret og haanet
Gesandters og Gæsterets Hellighed, siger Kejseren:

«I kan deraf se, hvorhen en Kultur kommer, der ikke
er bygget paa Kristendommen. Enhver hedensk Kultur,
hvor smuk og god den end er, gaar til Grunde, naar
den stilles over for store Opgaver>.

Den kinesiske Kultur kunde jo vanskeligt bygge
paa Kristendommen, da den er saa meget ældre. Ikke
desmindre ligger heri intet mindre end en hel ny
Historiens Filosofi. Ingen har hidtil tænkt sig,
at hedenske Kulturer, som den græske eller romerske,
havde vist sig ude af Stand til at løse store Opgaver;
man mente, de hver paa sin Vis paa Statslivets,
Kunstens, Tænkningens, Videnskabernes, Retsvæsnets
Omraader havde løst ganske overordenlige Opgaver. Nu
træder den helt nye Opfattelse En i Møde, at de gik
til Grunde, saa snart de sattes paa Prøve.

Umiddelbart efter Udviklingen af, hvorledes enhver
Kultur kommer tilkort, der ikke er bygget paa
Kristendom, rettede Kejseren dernæst til Tropperne
disse Ord:

«I skal fægte mod en velbevæbnet Magt; men I skal
ogsaa hævne .... Kommer I til at staa overfor Fjenden,
saa bliver han slaaet; Pardon bliver ikke givet;
der bliver Ingen tagen til Fange; hvem der falder i
Eders Haand, han være i Eders Haand*.

Disse Ord er vel egnede til at ændre det tidligere
Begreb om Kristendom, som de forudgaaende den gængse
Forestilling om Historien.

Man har hidtil ikke ment, at den paa Kristendom
opførte Kultur medførte den Beslutning, fuldstændigt
at udrydde de Fjender, man efter en øjensynlig
stærkt forældet Lære skulde elske. Man ansaa det for
umenneskeligt (endsige ukristeligt) paa Forhaand at
fastslaa, der ikke maatte gives Pardon, ikke tages
Fanger osv. De kejserlige Ord aabner Perspektiver
ind i en helt ny, hidtil ukendt Kristendom.

Det er en Lykke, at den afdøde Kejser Wilhelm ikke
før det franske Felttog forkyndte denne nykristelige
Fremgangsmaade. Det vilde have været forbundet med
store, praktiske Vanskeligheder at skære Halsene over
paa de 120,000 og 180,000 Franskmænd, der overgav
sig ved Sedan og Metz. Heldigvis bliver Tyrkerne i
Kina faa og Kineserne mange.

Kejseren fortsætter:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:22:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/17/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free