- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syttende Bind /
91

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kineserbreve
91

lem af De store Næver-, da Bankerne slaar i
Forretningsforbindelse med Missionærer, vover de
ikke at give ham Plads af Frygt for at disse, som vil
udrydde De store Næver, da skal slippe «de oversøiske
Barbarers blodtørstige Horder» løs paa dem. Han drager
fra By til By, til han i Staden Khuang-yang, hvortil
han har Anbefalingsbreve, bliver optaget som Parthaver
i en Forretning, hvori han stikker de tusind Unzer
Sølv, han har kunnet redde. Men da alt Forretningsliv
i Kina er standset, befinder det iøvrigt solide
Hus sig i en meget vanskelig Stilling. Under disse
Omstændigheder bliver det bragt til Fallittens Rand,
ikke blot ved at en Missionær afpresser Huset en Chek
paa Banken Baocheng, lydende paa 5000 Unzer af cle
6000, det har staaende deri, men ved at Missionærerne
dér fra Egnen, som forlod den, da de urolige Tider
kom, har vedblevet at betale alle de Varer, de købte,
og som de lod sende ned til Kysten, med Chek’er paa
denne Bank, selv efter at den Sum, de havde tilgode
i Huset, længst var udtømt. Saaledes bestormedes
da Banken med Et af Missionærernes Gældsherrer,
og Brevskriveren søger nu i sin Nød et Laan hos en
fjernere Slægtning.

Skildringen af private Ulykker og Mishandlinger
indtager naturligvis en stor Plads i Brevene. I et
fortælles en ung Mands Skæbne, der kommer i Besøg
til Peking, og hvis Heste og Vogne de fremmede
Tropper berøver ham, hvorpaa de be-mægtiger sig
hans Person. I dette Brev som i de andre er det
paafaldende, med hvilket lidenskabeligt Had Tyskerne
omtales og hvilken Velvilje, ja Taknemmelighed
der næres mod Russerne. Hvert Øjeblik forekommer
Vendinger som denne: «Alene U’erne ligner Mennesker,
Pu’erne opfører sig saa afskyeligt som de Tatarer,
om hvem der fortælles i Aarbøgerne fra Dynastierne
Kin’s og Yan’s Dage.» Man ser af Brevet, hvorledes
Fremmed-hæren behandlede Kinesere, den uden videre
tog i sin Tjeneste; man gav dem intet at spise og
pryglede dem. Brevskriveren fortæller om sin unge
Svoger: «Barbarerne, sande kødædende Dyr, der ikke
engang forstaar at spise paa en sømmelig Maade,
brugte ham som Slave, behandlede ham, som aldrig en
kinesisk Herre har behandlet sit Tyende. De tillod
ham ikke engang at forrette sin Nødtørft, og da han
om Natten blev syg, smurte de Soldater, som bevogtede
Fangerne, ham under afskyelig Latter hans Urenlighed i
Ansigtet. Nogle af hans Ledsagere forsøgte at undfly;
de blev skudte ned. I Peking blev de Silketøjer,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:22:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/17/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free