Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RUSLAND
URUSSOF OG SALOVIOF
(1900)
I en og samme Maaned har Døden berøvet
Rusland to ualmindelige og højst originale
Personligheder, polære Modsætninger, som Ingen,
der har kendt dem, vil kunne glemme. Den ene var
en Fyrste, der ernærede sig som Advokat, den anden
en Lærd, der levede som Vandringsmand, fortabt
i dybsindige og hemmelighedsfulde Grublerier - den
ene et Nydelses-menneske, den anden en Asket, begge
frisindede, uden en Fordom. Alexander Ivanitsch
Urussof var en Fyrste med tatarisk Blod i sine
Aarer, smuk og elegant, med rig og kraftig
Haarvækst selv i fremrykkede Aar, en af de Mænd,
der næsten ikke ældes. Der var i hans Øjne noget
af den Glans, de øvede Magnetisører har i deres,
og disse Øjne virkede betagende paa Kvinder, mest
paa fine Kvinder, med Sans for Vid og Aand.
Faa af disse modstod ham, ifald han gik ud paa
at vinde dem, og han gik ret hyppigt ud derpaa.
Han var kunstnerisk anlagt, uden dog at være
Kunstner; men han var en ypperlig Taler og han havde
Fornemhedens saa sjældne Egenskaber, Holdning,
Ynde, Uigennemtrængelighed. Hans Hoved var
ligesaa fint som skarpt.
Rusland knækkede ham i hans Ungdom, som det knækker
enhver uafhængig Kraft. Han havde etsteds i Udlandet
i en halvt privat Kres holdt en politisk Tale af
frisindet Art. Det blev indberettet, og ved sin
Hjemkomst blev han forvist fra Petersborg til en
Landsby i Estland, hvor man lod ham blive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
