Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110 Peter
Krapotkin
dredaars gensidig Hjælp har kunnet gøre Gavn, men selv
under fri Kappestrid eller aaben Krig viser det sig,
at den sejrende Part har været stærk i Forhold til
som den indbyrdes Hjælps Ledetanke har været udviklet
indenfor den.
Krapotkin hævder, at Studiet af det indre Liv i den
græske Oldtids Byer og i den middelalderlige By lærer
En, at gensidig Hjælp, som den øvedes indenfor den
græske Clan og Middelalderens Gilde, i Forbindelse med
personlig Fremfærd, som den her var levnet den Enkelte
og Grupper af Enkelte, har skænket Menneskeheden de
to største Tidehverv af dens Historie, den græske og
den middelalderlige Stadstats - hvad der betegnes
med Navnene Athen og Florents, Han hævder endelig,
at det sidste Aarhundredes overvældende industrielle
Fremskridt, der i Almindelighed betragtes som den
frie Kappestrids og Individualismens Triumf, grunder
langt dybere, i det fjortende Aarhundredes Opdagelser,
og udtaler den Mening, at om den middelalderlige By
havde faaet Lov at bestaa, vilde de sædelige Følger
af Dampkraftens Opdagelse, der nødvendigt fulgte
paa Opdagelsen af Luftens Tryk, været blevne ganske
andre. De frie Stæders Ødelæggelse, der medførte
en umaadelig Tilbagegang af Vindskibelighed og
Kunst, har efter hans Opfattelse forsinket saavel
Dampmaskinens Konstruktion som den nyere Udvikling
af Kunsten. James Watt spildte tyve Aar af sit Liv,
fordi han ikke i det attende Aarhundrede kunde finde,
hvad han med Lethed havde fundet i Middelalderens
Florents eller Brugge, Haandværket, der var i Stand
til at arbejde i Metal med den Finhed og Nøjagtighed,
som en Dampmaskine kræver.
Krapotkin minder til Slutning om, at hver Gang
Menneskeslægten er vendt tilbage til den gensidige
Hjælps Ledetanke, er selve denne Forestilling blevet
udvidet. Efterhaanden er Hævntanken blevet ganske
opgivet. Godt for Godt og Ondt for Ondt betragtes
ikke mere som skyldig Gengæld.
Der har dannet sig et højere Begreb end tiet blotte
Lige for Lige, dette den snevre Retfærdigheds Løsen -
et Begreb, der leder dels til ikke at tage Hævn for
begaaet Uret, dels til frit at give langt mere end
vi kan vente at modtage af vor Næste. Saaledes vil
da den gensidige Hjælpsomheds Ledetanke, der ligger
bagved alle vore Moralbegreber, ogsaa afgive den
bedste Sikkerhed for en fremtidig højere Udvikling
af Slægten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
