- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syttende Bind /
124

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

124 Jan de
Bloch

skuende Blik, fandt han sig ligegyldig i, at mange
uden at føle Taknemmelighed tærede paa ham.

Mig personligt har han imponeret ved sin rastløse
Lærelyst paa de forskelligste Omraader. En Dag i 1885
søgte han mig op i Warszawa for at bede mig sætte
ham ind i, hvorledes jeg byggede mine Foredrag. Han
gennemgik Udarbejdelsen med mig i Enkeltheder, laante
mine Haandskrifter af mig, udspurgte mig angaaende
dem Sætning for Sætning. Da jeg i Sommer traf ham i
Karlsbad, bemærkede han, at denne Kundskab nu var
kommen ham til Nytte, da han forskellige Steder
i England, Frankrig og Schweiz holdt Foredrag om
Fredssagen, der, som bekendt, var bleven hans Livs
Hovedtanke nu, da han var gammel.

Allerede Alexander III havde i sin Tid kaldt
Bloch til sig for at høre ham udvikle sine Idéer
om Nødvendigheden af Fred mellem de evropæiske
Stormagter. Kejseren bad ham derefter nedskrive sine
Grundtanker og de Kendsgerninger, hvorpaa han støttede
dem. Han gjorde det, lod det Skrevne trykke, og det
blev lagt paa Kejserens Arbejdsbord. Denne bladede
en Dag lidt deri, fik det ikke læst igennem og gav
derfor den Ordre; Dette Hefte skal blive liggende paa
mit Bord. Naar Kejseren har givet en saadan Ordre,
bliver den Ting, Talen er om, ikke mere fjernet
uden udtrykkelig Befaling, og da denne aldrig kom,
hændte det, at hint Hefte i Aarevis blev liggende paa
det kejserlige Arbejdsbord. Saaledes gik det til, at
Nikolaj II som Barn daglig havde det for Øje og blev
saa at sige hypnotiseret deraf. Da han havde læst det,
lod han Bloch kalde, underholdt sig længe og oftere
med ham derom, og af disse Samtaler fremgik Planen
til Kongressen i Haag, der vel ikke har bragt noget
praktisk Udbytte, men altid har en vis demonstrativ
Betydning.

Bloch, der var en helt igennem ædru og praktisk
Mand, overvurderede ikke hin Kongres blot et
Fnug. For Fredsapostle som Saadanne havde han ikke
det Ringeste tilovers. Enkelte meget ofte nævnte
iblandt dem tog han slet ikke alvorligt. Han tog Sagen
praktisk og finansielt og vilde kun afskrække fra den
evropæiske Krig ved Godtgørelse af de i Bund og Grund
fordærvelige Virkninger, den maatte afstedkomme. Til
(let Øjemed afholdt han paa egen Bekostning sin
Udstilling i Paris, hvor han for sine Penge rejste
en Bygning, som ellers kun et helt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:22:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/17/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free