- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syttende Bind /
134

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

134
Shakespeare-Bacon

Skuespildigtere var John Bale og John Still blevet
Biskopper, ja Thomas Sackvilie af Elisabeth blevet
udnævnt til Lord Skat-kammerkansler. Og forgæves har
man spurgt, hvorfor Bacon da ikke sagde Sandheden
rentud i 1623, da baade hans Moder og Elisabeth længst
var døde.

Bag det Hele ligger den taabelige Tvivl om, at en Mand
med William Shakespeares mangelfulde Skoledannelse har
kunnet lægge de Kundskaber for Dagen, som Dramerne
ucjviser, og det er forfærdende, hvilke Mænd der
har været indskrænkede nok til. at ytre en saadan
Tvivl. Nietzsche er iblandt dem. Det er ikke udmærkede
Skolekundskaber, som gør digteriske Genier; der skal
andet til; og hvad Hovedsagen er? der findes ingen
udmærkede Skolekundskaber i Shakespeares Skuespil. I
Coriolan anføres Cato, der levede Aarhundreder senere;
i Troilus og Cressida anfører Hektor Aristoteles. I
Julius Cæsar tales om Uhre, i Kong Johan om Kanoner,
i Henrik IV om Pistoler. Det vrimler af Sligt.

Den Art Fejl havde Bacon med Lethed undgaaet; men
om han havde kunnet købe sit Liv derfor, han havde
ikke kunnet, skrive én Shakespearesk Scene.

Man havde tænkt sig Muligheden af, at Baconianerne
nu var bragte til Tavshed, siden Videnskabsmænd i
forskellige Lande var begyndt at fare ret ublidt
frem imod dem. Jeg for min Del bestyrkedes i den
Tro, da jeg .nylig modtog et Brev fra Bacon-ianernes
bedste Mand i Nordamerika, den lærde Appleton Morgan,
i hvilket han bad mig ændre et ham berørende Sted i
nye Udgaver af min engelske Shakespeare, da han ikke
længer hyldede den Baconianske Anskuelse. Og nu ser
jeg mig under Dagens Strid endog taget til Indtægt
for Baconianismen af en blandt Indsenderne i Times,
Hr. Theobald.

Saa nedslaaende den hele Sag maa kaldes, saa
lærerig er den. Den viser for det Første, at
endog velbegavede, stundom højtbegavede Mennesker
staar ganske vildfarende paa Omraader, de ikke
behersker, naar først den sunde Sans hos dem er
gjort usikker. Selv om alle Evner ellers er i Orden,
kan Mangel paa historisk Kundskab eller Mangel paa
psykologisk Indsigt eller endog blot Mangel paa
kunstnerisk Kultur gøre en veludrustet Mand eller
Kvinde til Bytte for grove Vildfarelser.

Den viser for det Andet, hvor tilbøjelig Menneskeheden
er til falske Slutninger. Man slutter f, Eks.: Da
mange af de under

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:22:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/17/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free