Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gykia
137
Beboere lagt i Aske. Ghersoniterne ønskede at
genopbygge det paa offenlig Bekostning, men Gykia
afslog det og satte igennem, at det Sted, hvor man
havde ruget over Forræderi mod Fædrelandet, skulde
forvandles til Losseplads for alt Byens Snavs og
Affald.
Hun havde faaet sine Landsmæncls Løfte om, at hun som
Statens Velgørerinde skulde blive begravet indenfor
Byens Mure. (En saadan Begravelse var i den hedenske
Tid i Reglen strengt forbudt, men attraaet som Forret,
oprindeligt i den Hensigt at sikre den Dødes Legem
og Efterladenskaber mod den meget udbredte Plyndring
af Grave.) Nogle Aar efter da Stratofilos, Søn af
Filomusos, var Arkont, besluttede hun at prøve,
hvad hint Løfte var værd, gav sig ud for død og
blev straks bragt ud af Byens Port for at jordes
paa den sædvanlige Begravelsesplads. Hun rejste sig
da fra Baaren og satte sine Landsmænd saa djærvt og
veltalende i Rette, at de enstemmig bad hende om at
tilgive og selv straks vælge sig et Gravsted i hvilken
Del af Byen, hun vilde. For at forebygge al fremtidig
Uvished blev Gravmælet opført i hendes Levetid og
til yderligere Sikkerhed forsynet med en Statue af
Heltinden i Bronce foruden de to, som allerede var
opstillede af hende paa offenlige Pladser.
Der er især to Træk, der stempler denne Fortælling
som antik. Først Gykias Helhed i Sindet og
Handlekraft: ingen Vaklen mellem ægteskabelig
Kærlighed og patriotisk Pligt. Hun kommer, ser
og beslutter. Allerede Dagen efter brænder hun
Forræderen inde med alle hans Mænd og forfølger
Sagen saa grundigt, at hun end ikke tillader nogen
Genopførelse af Slottet. Antik er dernæst den Vægt,
hun lægger paa sin Begravelse, et i Oldtiden staaende
Træk, som den Dag idag genfindes hos Almuen.
Den engelske Digter Sir Lewis Morris har gjort
en Tragedie ud af Æmnet og derved begaaet den
Besynderlighed at henlægge Historien til omtrent Aar
970, elleve Aar efter dens Hjemmelsmands, Kejsej:
Konstantins Død. Denne selv, der fremfører en Mængde
Tidsbestemmelser angaaende Ghersons Historie, antager,
at Begivenheden er hændt mere end seks hundrede Aar
tidligere, nemlig omkring Aar 380.
Det er imidlertid først nu lykkedes at fastslaa den
rette, meget tidligere Datum, og den Mand, som har
gjort det, er en af Englands lærdeste og fineste
Skribenter, Richard GarnetL den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
