Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142 En
Faust-Opførelse
bildningskraftens Barnlighed, saaledes hvor Faust
usynlig snapper først en Tallerken, saa et Bæger
fra Paven. Udeladt var Stedet, hvor han ligeledes
usynlig giver Paven et Ørefigen. Faustdramaet er
afgjort antipapistisk, men denne Maade at udtrykke
Frigørelse fra Katolicismen paa staar dog vore Dages
Følelser for fjernt.
Alligevel bør det ikke forglemmes, at det er Marlowe,
som først af Alle har lagt Oprørsaanden ind i Faust. I
Sagnet er denne kun en Maner og Besværger, der ledes
af sin Attraa efter verdslig Lyst. Hvad Marlowes Faust
attraar, er Magt, en jordisk Almagt; Tidsalderens
og Marlowes hele Energi stikker deri, som senere
Humanitetsperiodens rent aandelige Stræben ligger
bagved Fausts Indsigt i Videns Utilstrækkelighed og
Stykværk ho& Goethe.
Iøvrigt gjorde den berygtede Religionsspotters
Digterværk som Helhed et saare fromt Indtryk. Marlowe
har ikke vovet at forme sin Helt i sit eget Billede
fra først til sidst. Faust bevarer ingenlunde til sin
Død den mandige Kraft, hvoraf han selv roser sig;
tværtimod, han angrer og vaander sig ret ynkeligt,
da det Tidspunkt nærmer sig, hvor han skal hentes af
Djævelen. Dette beror vel nok for en ringe Del paa,
at Marlowe kun i et eneste af sine Dramer (Edvard II)
har formaaet at bevare den digteriske Inspiration
udover Værkets første Halvdel; men mest beror det paa
Teatercensuren i hine Dage, der aldrig havde taalt
en Faust, som forblev trodsig mod Himlen indtil sin
Død. Den Mand, som mest havde paavirket Marlowe
i religiøs Henseende, hans unge Kollegiekammerat
Francis Kett, blev 1589, altsaa netop samtidigt med
Faustdramaets Fremkomst, levende brændt i Norwich for
nogle letsindigt udtalte Kætterier med Hensyn til
Treenigheden og Kristi Guddom. Marlowe udsatte sig
for samme Død, ifald han ikke tog forstandige Hensyn.
Det Publikum, som overværede Forestillingen,
var saare forskelligt fra det, som for 300 Aar
siden var tilstede. I den Henseende kunde ingen
Reproduktion finde Sted. Herrer i Kjole og hvidt
Slips, Damer i Toilette, unge, smukke Skuespillerinder
i Fantasidragter, der lignede Morgenkjoler. Af
Kendere var der bl. A. Furnivall, Archer og Feis,
der har skrevet en besynderlig Bog om Shakespeare og
Montaigne. Swinburne havde forfattet en versificeret
Prolog, der blev foredraget af Edmund Gosse.
En stor Pietet mod Digteren og Værket gav
Forestillingen dens Præg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
