- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syttende Bind /
143

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Henrik IV
143

HENRIK IV

(1896)

Med tre Maaneders Mellemrum saa jeg det bedste
historiske Drama, der eksisterer, i Berlin og i
London.

Skønt første Del af Shakespeare’s Henrik IV ikke netop
som dramatisk Bygning naar den allerhøjeste Rang,
hæver Stykket sig dog som poetisk Værk over alle de
Arbejder, det vilde være muligt at sammenligne dermed,
og det er i sig selv saa rigt og saa storstilet
baade i sine alvorlige og sine komiske Partier, at
en Beundrer deraf vil søge til enhver fremragende
Scene, paa hvilken det spilles, med Haab om gennem
Opførelsen at indvinde et nyt Syn paa en eller anden
hidtil ikke tilstrækkeligt paaagtet Enkelthed eller
hidtil anderledes opfattet Person.

I Berlin spilledes Henrik IV paa Deutsches Teater, som
under Direktør O. Brahm’s fortræffelige Ledelse har
udviklet sig til en mønstergyldig Anstalt, en af de
faa i Verden, der i første Linje har Kunsten for Øje
og først i anden Linje Indtægterne. Teatret har fra
første Færd sat sin Ære i at spille de ypperste tyske
og udenlandske Skuespil. Brahm har fra det Øjeblik
af, da Gerhart Hauptmann dukkede op, været hans
energiske og begejstrede Herold i den tyske Presse,
og han har i mange Aar hørt til Ibsen’s mest Trofaste
indenfor det tyske Rige. Han maatte i Fjor bøde for
sin Hengivenhed for Hauptmann; thi Kejser Wilhelm blev
højlig forbitret over Opførelsen af dennes Væverne,
hvori han mærkværdigt nok saa et mod ham eller det
monarkiske Princip fjendtligt Kunstværk, skønt det
ikke indeholder et Ord om Monarkiet, og skønt det
spiller i Fyrretyverne af det 19. Aarhundrede under
Broderen til hans Majestæts Bedstefader. Wilhelm II
gav efter den første Opførelse Ordre til at inddrage
hans Kejserloge i Deutsches Teater, lod Ørnene tage
bort og tilføjede saaledes Teatret det store Tab,
som foraarsagedes ved, at ikke blot den kejserlige
Familie, men hele Hofselskabet og Officersstanden
som en Følge af Kejserens Demonstration ikke mere
satte deres Fødder deri. Skønt Deut-sches Teater ikke
hører til de Scener, der gør glimrende Forretninger,
har det dog staaet Dysten ud, og saavel Direktøren som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:22:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/17/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free