Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik IV
147
*
ser sig om for at overveje, hvad der lader sig gøre
ud af Situationen med den faldne Percy.
Kongen paa den londonske Scene var en Middelmaadighed,
og Prins Henrik var slet, uden Gratie, uden
Naturgaver, taalelig kun i Sammenspil med Kongen,
særlig i den lange Udtalelse, hvor han lover at
indlægge sig den højeste Ære. Han havde det ene
Fortrin for den uforlignelige Kainz, at han unegtelig
saa mere engelsk ud end han. Poins, der i Tyskland
var en elegant og morsom Kavaler, var i England ganske
mislykket og flov. Kun de lavkomiske Værtshus-Optrin
havde i England et djærvere Præg, Kældersvenden var
passelig fjollet, Madammen rap og kaad, Ostade’s Aand
svævede derover.
Men den engelske Forestillings store Fortrin for den
tyske var Fremstillingen af Henrik Percys og hans
Frues Skikkelser.
Hr. Lewis Walter vidste ikke blot, hvad Shakespeare
havde ment med Percy, men havde adskillige Betingelser
for at kunne gengive det. Han var et Billede paa
Energi, uden Prunk som uden Hensyn. Men den fødte
Percy var han alligevel ikke. Naar han stundom
stammede eller imellem trak paa Foden, følte man, at
Skuespilleren nu lavede sig til at stamme og halte,
fordi Øjeblikket syntes ham at være kommet dertil.
En Person, paa hvem man ved Opførelsen i Tyskland
intet Øjeblik agtede, blev i den engelske Forestilling
en Hovedperson, hvis Skikkelse indbrændte sig
i Erindringen; det var Lady Percy, spillet
af Direktørens Hustru, Fru Tree, en høj, slank
Englænderinde, meget smuk og meget smidig. Saavel
Ømheden og Bekymringen for Percy som den kække Tone
overfor ham fik hun mesterligt frem. Hun fyldte
Scenen, saa snart hun stod der. Maaske var hun et
Gran for moderne, for indtagende paa Nutidens Maade;
men for moderne var naturligvis i Virkeligheden
alle Skikkelserne, og hun berigede En i det mindste
med et nyt Syn paa Personen. Nydelig var ogsaa den
engelske Iscenesættelse, hvor Hotspur lægger sit
Hoved i sin Katharinas Skød, mens Mortimers Frue,
der ikke kan Engelsk, synger sin walisiske Sang for
sin Mand. Sangen var smuk og blev dejligt sunget. Paa
ikke engelske Teatre gaar nødvendigvis hele dette
Optrin tabt, da man ikke véd, i hvad Sprog man skal
lade Lady Mortimer synge. Her kom Modsætningen frem
mellem de to Par. Saasnart Ladyen begynder at synge,
giver Henrik Percy Tegn til Utaalmodighed; saasnart
hun har sunget et Par Strofer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 04:22:31 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/17/0153.html
