- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syttende Bind /
166

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

166 Hammurabi’s
Lovbog

ved Sammenstød mellem Skibe skulde bære Tabet. Som det
af Bestemmelserne ses, har man da allerede forstaaet
at løfte sunkne Skibe. Lykkedes dette, formindskedes
Skibsførerens Ansvar. - Købmanden havde undertiden
til at afsætte sine Varer en Fuldmægtig, som da delte
Indtægten med ham.

Familieforholdene var i det Hele ordnede med stor
Forstand. Ægteskabet var oprindeligt Brudekøb. Hvis en
Forlovelse gik tilbage ved at Svigersønnen pludselig
modsatte sig Indgaaelsen af Ægteskabet, mistede denne
det Gods, han havde ladet bringe ind i Svigerfaderens
Hus. Kom Vanskelighederne derimod fra Brudens Fader,
fik Brudgommen sin Ejendom tilbage; men havde en Ven
af Brudgommen sat ondt for ham, da forbødes det Bruden
at gifte sig med denne Ven.

Manden havde én retmæssig Hustru, hvem han havde
ægtet ved Indgaaelse af en Overenskomst for de
Ældste. Tirkatu. kaldes den Sum, han har erlagt
Faderen for hende, Shiriktu kaldes hendes Medgift,
d. v. s. de Foræringer, hun har modtaget af sin
Familie og som udgør hendes Særeje. Mand og Hustru
kunde ordne deres Formuesforhold saaledes, at Mandens
Fordringshavere ikke turde gøre Retsforfølgning
gældende mod hende. Da havde hun heller intet Ansvar
for den Gæld, Manden havde stiftet før Ægteskabet.

Manden kunde have en Medhustru, hvis Børn blev
ægte, uden at Medhustruen derfor betragtedes som
Ægtehustruéns Lige; hun vedblev at være Slavinde og
solgtes, ifald hun ikke fik Børn.

Moderens Medgift arvedes af Sønnerne; døde
hun sønne-løs, faldt den tilbage til hendes
Fædrenehjem, ifalcl Brude-Købesummen for hende
blev tilbagebetalt; ellers blev denne Sum trukket
fra Medgiften. Medhustruens Børn arvede kun, ifald
Faderen havde lyst dem i Kuld og Køn ved at kalde dem
sine Sønner; men de kunde under ingen Omstændigheder
blive deres Halvbrødres Slaver, Der var i det Hele
sørget for Børnene med Omtanke. Vilde en Enke med
mindreaarige Børn gifte sig paany, saa blev Børnenes
Formue opgjort og bragt i Sikkerhed til dem.

Slaverne synes ikke at være blevne haardt
behandlede. Ret til at dræbe dem som i det gamle Rom
havde Herren ikke. Kongens Slaver kunde gifte sig
med frie Kvinder. Kon-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:22:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/17/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free