Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UNGARN
ARTHUR GORGEI
(1900)
For et halvt Aar siden havde jeg en Dag i Budapest,
umiddelbart før man skulde gaa tilbords, en stor
Overraskelse. En
høj, smuktbygget, kraftig Mand med hvidt Haar og Skæg
nærmede sig mig, og da Husherren forestillede os for
hinanden, sagde han: General Gorgei. Jeg studsede og
sagde: General Gorgei, dog vel ikke den fra 1848? -
Smilende svarte den Tiltalte: Ganske vist ham. - Og
det var virkelig ham, om hvem jeg i min Uvidenhed
ikke vidste, at han endnu var i Live, og med hvem
jeg saa uformodet stod Ansigt til Ansigt. Rank som
en Kerte stod han der, bærende sine 83 Aar saa let,
at han saa ud som en Mand i Halvtredserne, og hurtig
var han i sine Bevægelser, livfuld i sin Samtale.
Gorgei, Revolutionens Overgeneral, en Tid lang Ungarns
Diktator, stod der som en anden stille Dødelig i sort
Frakke og satte sig tilbords overfor mig. Intet i
hans Ydre mindede om hans bevægede Fortid, uden det,
at han tvers over Hovedet havde en dyb Spalte af en
russisk Sabel.
I Tankerne maatte jeg gennemløbe hans Liv. Først
Officer i den ungarske Adelsgarde i Wien, saa
Husarløjtnant, saa af Lede ved Fredstjenesten udtraadt
af Hæren og bosat som Kemiker i Prag. ’ Han bliver
^7idenskabsmand og skriver bl. A. en Afhandling om
Kokosnød-Oliens flygtige Syrer, der vinder et vist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
