Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176 Helen
Keller
hvorledes? Saa fandt man i Dickens’ Amerikanske
Skitser en Beretning om Laura Bridgman, der skønt
blind og døvstum havde faaet Undervisning, og
begyndte nu at rejse rundt med Barnet for at indhente
Oplysninger hos Lærere og Læger. Man op-sporede
en Lærerinde, der nylig helbredt for Blindhed var
villig til at paatage sig Helens Opdragelse, og der
blev i hendes Liv sat Tidsskel 3. Marts 1887, tre
Maaneder før hendes syvende Fødselsdag, da Frøken
Anne Mansfleld Sullivan kom til hende. Denne unge,
skønne og mærkværdige Kvinde blev ved sin overlegne
Fornuft og sjældne Opofrelse det vanskelige Barns
Frelser-inde, erstattede hende Lys og Lyd, meddelte
hende Glæder, vakte hendes Evner, gjorde hende til
det forholdsvis lykkelige Menneske, hun nu er blevet.
Hun gav hende en Dukke og bogstaverede langsomt
Ordet Dukke (doll) i hendes Haand - Barnet begyndte
at efterligne dette Fingerspil -; Frk. Sullivan lagde
da endnu en Dukke, en større og forskellig, i hendes
Skød, og gjorde hende begribeligt, at Ordet svarede
til begge Dukker.
Hun gav hende et Bæger med Vand og bogstaverede de to
Ord for hende; men Barnet forvekslede bestandig Ordet
Bæger og Ordet Vand. Saa tog Frk. Sullivan hende med
sig ud i Skoven til en Kilde, lod den længe risle
over hendes Haand, og da hun saa bogstaverede water
i Haanden, forstod Barnet hende med Jubel.
Vanskeligere var det naturligvis med de abstrakte
Begreber, Kærlighed f. Eks. Lærerinden anvendte Ordet;
Barnet spurgte: Hvad er Kærlighed? Lærerinden viste
paa Hjertet. Barnet: spurgte, om det var Violernes
Duft, Solvarmen osv., kunde ikke forstaa det. Men en
Dag, da hun skulde lære at trække Perler paa en Snor,
afvekslende to store og tre smaa, og stadigt gjorde
Fejl og ikke kunde komme ud af det, skrev Lærerinden
i hendes Haand Tænk! og rørte samtidig ved hendes
Pande. Barnet; forstod da med ét, at Ordet var Udtryk
for det, som foregik i hendes Hoved, og fik sin første
Forestilling om et abstrakt Begreb.
Aar igennem lærte hun saadan. Hun kunde jo ikke
høre Stemmens Klang eller den Tonehøjde, der giver
Ordene deres rette Mening, ikke heller se Mundens
Bevægelser eller den Talendes Ansigtsudtryk, der
forklarer Alt. Men hun gjorde sikre Fremskridt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
