Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jozef Israels
181
som Elsker af Fædrelandets Skønhed og dets Kunst. Et
Barns Hjerte har den gamle Skønhedstilbeder, en
ung Mands Kærlighed til Livet og en Oldings rolige,
fredelige Overbærenhed. Ingen, der er traadt Israels
menneskeligt nær, kan undlade at fornemme ham selv
i hvert nok saa lille Afsnit; men Bogen er saa
personlig, at den rimeligvis vil gøre samme Indtryk
ogsaa paa dem, der aldrig har set ham.
Der er en stille Livsglæde i Indledningen,
som skildrer Malerens hollandske Hjem en tidlig
Aprilmorgen med Udsigten derfra og Udsmykningen
derinde, en Livsglæde, som overvinder den Vemod, der
faar Udtryk, idet Forfatteren mindes den Afdøde, der
stod ham nærmest, og hvem han vier denne sin eneste
Bog. Rejselysten indfinder sig, og Planen til en Rejse
gennem Spanien lægges i Forening med Forfatterens
Søn, der er en dygtig Maler, og den ansete hollandske
Digter Erens. De forsyner sig med Bøger om Spanien
til Rejselæsning og tager sammen afsted.
Israels ser, trods Bøgerne, lidet af Spanien med
historiske Erindringer som Baggrund. Hans Kundskab
til Fortidens Ka-stilianere gaar ikke ud over., hvad
Enhver, der har lidt historisk Læsning, véd. Hvad
han straks opfatter selvstændigt og skarpt, det
er, hvad Malerøjet er modtageligt for, det stærke
Sollys, Bjergenes Linjespil, Farvernes Sammenspil i
de forfaldne Byers maleriske Gader, de svære Okser med
deres Driver, de unge Kvinders Skikkelser med de store
sorte Øjne og det glansfulde Haar, dejligt flettet og
bundet, hvori der stikker en Rose. Han fortaber sig
i et fint tegnet Kvindehoved, der, omringet af mørke
Lokker, skuer ud af et Bundt Pjalter og Lapper, dvæler
overhovedet mest ved den Skjønhed, der aabenbarer
sig hos Smaa-kaarsfolk i Armod og Ringhed.
Betegnende for Israels er det nu først, at skønt
han er rejst’ ud for at søge og se det ham Nye,
det for Spanien Særegne, har, han sin Hovedglæde
af det Almenmenneskelige, som møder ham paa spansk
Grund. Han forbavses selv derover i Toledo.
Han gaar om i Byens krumme Gader mellem Huse fra
Maurertiden, saa tillukkede, at man skulde tro dem
ubeboede. Vinduerne naaer næsten ned til Jorden og
er forsynede med et fremspringende Gitterværk. Bag
et saadant hører han et lille Barn skrige og en
Kvindestemme nynne for at berolige det. Saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
