Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182 Jozef
Israels
ser han, omringet af Gitterværket som af en Ramme,
der former Billedet til et Knæstykke, hvis varme,
mørke Baggrund Værelsets Dybde udgør, en ung Kone
med smukt glattet sort Haar, hvori den uundgaaelige
højrøde Rose pranger. Hun har en simpel graa Kjole
paa, bærer et gult, blomstret Tørklæde korslagt over
Brystet og trøster syngende det grædende Barn paa
hendes Arm, medens hun slaar Takt til Sangen med en
stor Vifte imod Jerngitteret. Det roligt tonende Lys,
der omgiver hende, har noget rørende ved sig. Saa
hører Israels svære Skridt i Gaden, en Mand, der synes
Købmand, bærer en stor Kurv dækket med Gedeskind;
en stivskygget spansk Hat beskytter hans Ansigt; hans
Benklæder er snørte fast med Seglgarn. Da han nærmer
sig Vinduet, begynder han at synge. Moderen holder
Barnet op mod Gitteret, saa Faderen kan naa det med
sine Læber under det lange Overskæg. Han gaar ind i
Huset, hvor Hustruen anretter det simple Maaltid til
ham, medens han lykkelig løfter sit Barn i Vejret.
Og Israels studser ved, at det er Sligt, han faar
at se i Toledo, et Skuespil, han ligesaa godt kunde
iagttage i Haag. Her haabede han at møde sorte
Riddere med Toledoklinger og gamle Jøder med høje,
spidspullede Huer eller Optog af hvide Munke med
Fakler. Men Sagen er, at det, som uvilkaarligt
griber ham, det er ikke det Spanien, som fængsler
f. Eks. en Théophile Gautier, ikke det rent ydre,
som denne har skildret i sin Tra los montes saaledes,
at hans Veninde, Fru de Girardin, maatte udbryde: Men,
Théo, findes der ingen Spaniere i Spanien? - Nej,
Israels standser ved alt det Maleriske, hvori noget
Menneskeligt faar Udtryk, og nyder endog Idyllen.
Det for Israels endvidere Ejendommelige er nu det,
at selv om hans Æmner en Gang imellem er blide,
idylliske, næsten sødladne, bliver Behandlingsmaaden
det aldrig, tvertimod streng og fast, stilfuld,
med Sky for det Bløde.
Dette Grundtræk i hans Væsen træder literært
meget tydeligt frem, hvor han i sin Bog giver sin
Kunstbetragtning og Kunstglæde Udtryk.
I Spanien er Velazquez den Mester og Herre, han over
alle andre beundrer. Han forstaar at vurdere ikke
blot hans umaadelige Dygtighed, men det Storladne og
Træffende hos ham, hans Ringeagt for den smaalige
Nøjagtighed. Velazquez var jo ikke som saa mange
Moderne en søgende Aand, ikke en Mand, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
