- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syttende Bind /
187

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den lille Johannes
187

tør, og Naturens egen Lære som rummende al
Livets Rigdom. Megen gammel Naturromantik fra det
19. Aarhundredes Begyndelse er her opfrisket, men
fornyet.

Den Naturverden, i hvilken Johannes indføres af sin
gode Ven og lille bitte Skytsaand Snerlealf, er en
Verden, fra hvilken der, omtrent som i den fra Carl
Ewalds Eventyr bekendte, aabnes mange skemtsomme
og satiriske Indblik i Menneskefordomme og gængse
Taabeligheder. Der er dog den Forskel paa Ewalds og
van Bedens Behandlingsmaade, at Ewalds Fantasi aldrig
slipper det naturhistoriske Grundlag, men strengt
moderne finder tilstrækkelig Næring i Virkeligheden;
hos van Eeden ligger endnu Skærsommernatsdrømmens
Alfeleg bagved.

Meget morsomt er hos den hollandske Digter gennemført
Smaadyrenes Afsky for Menneskenes Grusomhed, Plumphed
og Forfølgelseslyst. Denne Afsky er van Bedens egen. I
sin Medfølelse med Lidelser har han Hjerte for alt,
hvad Dyrene maa lide af Mennesker, som for alt, hvad
Menneskene maa lide af Undertrykkere og Voldsmænd. Man
sporer her i Eventyrverdenen det Hjertelag, der fik
Frederik van Eeden til at skrive sit bekendte aabne
Brev til Kejseren af Rusland - et Brev som ikke havde
den Virkning at fremkalde et Svar. Men Kejseren af
Rusland har jo ogsaa en stor Korrespondance.

Van Eeden kan maaske nok saa godt sætte sig ind i en
St. Hans Billes Fornemmelser og en Oldenborres indre
Liv som netop i den russiske Kejsers. Nærmest er
han vel uden at ville det kommen en saadan Kejsers
Tænkemaade i sin Skildring af den for Verdensfred
mellem Myrerne begejstrede Bladlus, som samtaler med
Johannes om det Felttog, der forberedes. - Hvorfor
foretager De det Felttog? spurgte Johannes. Det er
ikke kønt af Dem. - Vist saa, sagde Bladlushyrden,
det er et meget godt og rosværdigt Togt; De maa huske
paa, at det er Krigs-myrerne, som vi vil angribe; vi
vil udrydde deres Slægt, og det er en god Gerning. -
Er De da ikke Krigsmyre? - Naturligvis ikke! Hvad
tænke De paa? Vi er Fredsmyrer.

Van Eeden skemter en Smule med, at Mennesket gaar
til Myren for at blive vist.

Meget nydelig er i Bogens første Halvdel Skildringen
af den Forstyrrelse, en Prædikant med sin Menighed
afstedkommer ude i Naturen; hvorledes Mos og Græs,
som løftede sig frit, trykkes ned, Cigarrøg svøber
sig om Kaprifolierne og fordriver deres

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 12:48:38 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/gbsamskr/17/0193.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free