- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syttende Bind /
206

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

206 Harold
Gote

en svag Mindelse om den unge Mand i Leonarda; rnen
Saga Lejre er, med saa lette Streger Skikkelsen end er
tegnet, en ny Figur Arvtagerinden til et Navn og til
Ideer, og Stykket ender harmonisk med de Unges Sejr.

Sin Næstes Hustru er et Drama af mørkere Art. Som i
Reglen i de Bøger, der skrives ud fra Kvindesagens
Standpunkt, er den Kvinde, Dramet samler sig om,
her et udsøgt Væsen, der vækker ubetinget Hengivenhed
hos dem, der træder indenfor hendes Tryllering. Efra,
en jødisk Danserinde, som i Udøvelsen af sin Kunst
har fejret Triumfer, har ladet sig føre bort fra
Storstaden og sine Beundrere til et ensomt Sted
paa Landet af den unge Godsejersøn Ivar, der ganske
er gaaet op i Dyrkelsen af hende som af et højere
Menneske. Hun fulgte ham, fordi hun længtes efter
idyllisk Fred.

Ivars gamle strenge Fader har i Forbitrelse negtet
sit Samtykke til Mesalliancen, og saaledes er
Parret kun viet til venstre Haand. Den Gamle har
gjort Alt, for at vriste sin Søn løs fra Efra,
men forgæves. Alligevel har hun i Grunden ikke
elsket ham, men genelsker hans Broder Atle, der fra
første Færd viser sig henrevet af voldsom Lidenskab
for hende. Skønt hun i Almindelighed hylder Atles
Synsmaade, at Kærlighedens Ret er den højeste,
binder Medlidenheden hende saa fast til Ivar, at hun
afviser Atle, om end med en Sorg, der efterhaanden
undergraver hendes Helbred. Hendes Liv er truet af
en Hjertelidelse.

Da Faderen kommer for endelig at give sit Samtykke til
Ivars Bryllup med Efra, møder han til sin Forundring
Modstand fra hendes Side; han opdager Atles Lidenskab
og at den er gengældt, fremkalder saa ved sine
ustyrlige Udbrud af uberettiget Foragt den Krise,
der gør Ende paa Efras Liv. Da Ivar i sin Fortvivlelse
vil følge hende i Døden, meddeler Faderen sin Søn den
ham skjulte Sammenhæng. Men Ivar rokkes ikke derved
i sin Beundring for den Afdøde, sørger kun over at
hun af Skaan-sel ikke sagde ham Sandheden og ikke
aabent gav ham sit Venskab, Atle sin Kærlighed.

Stykket er skrevet med en sand Tyrketro paa, at
denne sidste Kærlighed er den ene rigtige, derfor
ene berettigede. Læseren føler sig ikke ganske
overbevist. Han kan ikke afvise den Mulighed,
at dersom en tredie Broder kom til, vilde Atle
forfremmes til Ivar Nr. 2 og Spillet begynde forfra
- en Mulighed, som ingen god Læserinde nogensinde
vil skimte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:22:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/17/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free