Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208 Harold
Gote
tiende Protest mod disse Fordomme og tungsindig i
sin Fremstilling af den Ørkenvandring, Livet for saa
mange Kvinder bliver.
Harold Gote synes mere anlagt for Skuespillet end
for Ro-manen; thi det, som foregaar i Sindene, er det
eneste, hvorpaa der hos hende lægges Vægt Aldrig hos
hende et Glimt af Naturomgivelser, aldrig et Landskab,
aldrig engang et Gadeparti. Handlingen foregaar i
abstrakte Rum, uvist paa hvad Aarstid. Forfatterinden
giver ingensteds et malerisk Billed eller en fra
Omgivelserne udgaaende Stemning. Alt er hos hende
Replik som i et Drama.
Hendes Bøgers Anlæg er betinget af hvad hun bevidst
vil have frem; de er forsaavidt Læredigte; men
Skikkelserne staar levende for Læseren, og man følger
med Spænding Handlingens Gang.
Denne sidste Bog drejer sig om en ung Kvinde,
en duelig, men pludselig forarmet Læges ugifte
Datter, der, skønt 32 Aar gammel og ernærende sig
selv ved en Kontorplads, endnu har Hjemmets Tyngde
over sig og ingen Frihed til nogetsomhelst Faderens
Sneversind og hans gammeldags Strenghed - han sidder
i Sædelighedskommissionen - er des mere uvillig til i
nogen Henseende at gaa paa Akkord, som denne Strenghed
er Bod for et overmaade letsindigt Ungdomslevned, paa
hvilket han nu med stærk Misbilligelse ser tilbage.
Datteren gør tilfældigt Bekendtskab med en yngre
Forfatter, hvis Arbejder hører til den Literatur,
som Faderen, uden at have læst den, afskyr og
foragter. Hun træffer hemmeligt sammen med sin Ven,
skønt deres Møder er blot kammeratlige og deres
Forhold rent sjæleligt; men Samlivet med ham bliver
al hendes Lykke, det eneste Gode, hun har havt i sit
Liv. I ham udvikler sig da snart en kærlig Attraa; men
den viger for den Tilbageholdenhed, hendes Opdragelse
har avlet hos hende.
Da Familien erfarer deres Bekendtskab, opbyder den Alt
for at vriste hende løs fra ham, og svag som hun er i
sin Modstandskraft ikke mindre end i sit Driftsliv,
giver hun knækket og viljeløs efter. Men forinden
har et Øjeblik en fremmedartet Skabning glimtet
i Faderens og Datterens Eksistens; det er en ung
Sangerinde, Faderens uægte, fornegtede Datter, der
hjemkommen paa et kort Besøg fra Udlandet (omtrent
som Magda hos Sudermann) blot optræder for at afvises
af Faderen trods
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
