Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210 Sven Adolf
Hedin
Rent politisk anlagt som han var, hørte han,
skønt selv historisk Forfatter, ikke til dem, som
var synderligt modtagelige for kunstneriske Indtryk
eller som betragtede Udvidelsen af Literaturens ældre
Omraade med Sympati; han kunde se ret fordomsfuldt
paa Nybegyndelser i svensk Literatur. Men paa Statens
og Samfundets Omraade var hans Frisind af lødigste
Art, og et krigersk Frisind var det - angribende,
oppositionelt, tilbøjeligt til at give sig Udtryk
i djærve Ord og skærende Udtryk. Som Taler var han
stor; hans Stemme havde Metalklang, og hans Sprog var
formfuldendt; hans Væsen var Alvor, og hans Smil var
smukt; hans Patos var ægte og hans Spot havde Fynd. En
Kampnatur var han.
Han var født 1834, og 1870 kom han i Sverigs
Andet Kammer. Siden da har han med ganske faa
Afbrydelser tilhørt Sverigs lovgivende Forsamling. Som
Repræsentant for Stockholms tredje Valgkres har han
været Medlem af 32 Rigsdage og har stadigt kæmpet
for Frihandel og for udvidet Valgret.
Hedin var en gammel, trofast Skandinav, der til det
sidste blev sin Ungdoms Overbevisning tro. Danmark
havde ingen varmere Ven i Sverig end han, og ved
talrige Lejligheder lagde han dette sit Sindelag mod
Danmark for Dagen, endog ved Saadanne, hvor han ikke
kunde vente at se noget Resultat af sin Stræben,
saaledes senest, da han som paa Trods hævdede, at
Sverig kun burde lade det tyske Rige beholde Wismar,
ifald det gav Nordslesvig tilbage.
Hvad Sverigs Forhold til Norge angaar, kan man sige,
at Ingen mere end han har arbejdet for, at der ikke
skulde ske Norge nogen Uret, og at det skulde kunne
føle sig tilpas i Unionen. Allerede 1885 indgav han
et Forslag om at tilstaa Norge større Indflydelse
paa Udenrigspolitiken. Et Tiaar senere var det ham,
der formede Ordet Kriminelle Daarer om dem, som
vilde paaføre Norge Krig. I et Brev, han sendte
en indflydelsesrig norsk Minister, skrev han,
at man kunde stole paa, han skulde bruge «de Par
Maaneder, han endnu havde at leve i», til at gøre
Sit for at hindre, det kom til fjendtligt Sammenstød
mellem Sverig og Norge, og i sin sidste Tale paa
Urtima-Rigs-dagen tog han med Varme Ordet for en
fredelig Afvikling af Unionen. Denne Tale betegnede
han selv udtrykkeligt som den sidste, han kom til at
holde i den svenske Rigsdag. Han vilde ikke mere søge
Valg; men under Indtryk af den truende Ven-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
