Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216 Albert
Edelfelt
ALBERT EDELFELT
(1905)
Der er mange, hvem Sørgebudskabet om Albert Edelfelts
Død vil træffe som et Slag. Faa Mænd syntes bestemte
til et længere og daadrigere Liv.
Selv om man ikke hører til dem, der kendte ham nøjest,
kun til de mange, der elskede ham, kan man vidne,
at man neppe har truffet nogen Mand, der af Naturen
var saa indtagende, og hvem Hjerterne saaledes maatte
flyve imøde.
At naa ind til Trolddommen i hans Væsen ved Opregning
af de enkelte Træk er ugørligt. Han var statelig og
meget smuk; han havde Anstand og Imødekommen, var
aristokratisk velopdragen og paa en yndefuld Maade
høflig; han var helt frisindet og frigjort, Kunstner
indtil Marven, rastløst Stræbende i sin Kunst og dog
selvbehersket, tilsyneladende en smidig Verdensmand,
hjemmevant i Saloner og ved Hoffer, dog følelsesfuld,
dybt medynksom, og som Finne granitfast af Karakter.
Han havde vel ikke gjort saa dybt et Indtryk som
Menneske, om man ikke havde beundret ham saa stærkt
som Kunstner. For mangfoldige Aar siden saas i
Kjøbenhavn paa en Udstilling Portrætet af hans Moder,
og man kunde næsten ikke løsrive sig fra det. Ædlere
Kunst skulde man søge om, og dette første Indtryk blev
for mangen En bestemmende for alle senere Indtryk af
hans Kunst med dens fornemme Sjælfuldhed.
Hans Maleri i Luxembourg-Samlingen, Gudstjeneste i
den Ny landske Skærgaard, hans Portræter af Pietro
og Mario Krohn, af Arno Ackté og af Pasteur, hans
Kristus og Magdalena, endelig hans Illustrationer
røbede, at han var Adelsmanden som Realist.
Albert Edelfelt havde et Hjem i Kjøbenhavn paa
Grund af det broderlige Venskab, der forenede ham
med Pietro Krohn, et Venskab, der stærkt og sjældent
gjorde begge lige megen Ære.
En Gang for længe siden talte han indtrængende om
sine Erfaringer som Portrætmaler ved det russiske Hof,
fremhævede enkelte lysere Indtryk og dvælede udførligt
ved besynderlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
