Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
Kristiania
Sygdom har besværliggjort hans Gang, men har hverken
svækket hans Opmærksomhed for hvad der sker i Verden,
eller hans Velvilje mod gamle Venner. Han tilbringer
sine Formiddage siddende i sit Hjørnevindue paa
Drammensvejen og kan derfra med Blikket følge de mange
Mennesker, der vandrer ud og ind ad denne Hovedvej
til Byens Midte. Ellers lever han nu som før meget
isoleret.
Ifald der kan spores nogen Forandring i hans Væsen,
turde det være den, at dets tilbagetrængte Varme
er blevet mere fremtrædende, og at i Samtalens
Løb nu Inderligheden mærkes fuldt saa stærkt som
den aldrig svigtende Strenghed. Det er umuligt uden
Sindsbevægelse at gense dette Ansigt, hvis monumentale
Træk er kendte Jorden over, og næsten med Andagt
griber man paany den Haand, der har skrevet saa dybe
Mesterværker.
HENRIK IBSEN
I
I Tyskland
(1890)
Det nye tyske Rige gav i de første 10-15 Aar efter sin
Oprettelse ikke mange Livstegn fra sig, som tydede
paa, at der til den store Omvæltning i de politiske
Forhold vilde komme til at svare et nyt aandeligt
Liv.
Freiligrath sang før 1848: Tyskland er Hamlet. Han
mente; ubesluttet, uden Handlekraft, levende i stadig
Tankefrembringen og stadig Melankoli. Tyskland er i
vore Dage blevet sammenlignet med hin Fortinbras,
der afslutter Shakespeares Tragedie, Manden med
den stærke Arm, sikker, besluttet, fremtrædende med
drønende Trin. Man havde i patriotiske Krese efter
1870 ventet et overordenligt Opsving paa det literære
og kunstneriske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
