Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240 Henrik
Ibsen
Steder, hvor den unge Goethe har dvælet osv. Og her
er nu og da Svulst i Udtrykket som naar Georg siger:
«0g om Solsystemet trængte sig imellem os, vor Elskov
vil knuse det for at skaffe sig Plads». Alligevel
gør dette Drama Indtryk af at være en betydelig og
selvstændig Ynglings Værk, meget lovende i Betragtning
af Forfatterens Ungdom. Jeg gav ham i sin Tid i en
Brevveksling derom det Raad at studere Henrik Ibsen
nøjere særlig dennes Teknik. Bahr vægrede sig i sit
Svar ved i Ibsen at se hvad jeg saa i ham. Til Ibsens
Mangler hørte den at lægge store Ideer ind i smaa
Menneskers Sind fra norske Kystbyer, og Bahr skrev
ikke længe derefter en Afhandling om Ibsen for at
godtgøre disse Mangler samtidig med at han slog hans
Fortrin fast.
Men kun to Aar derefter udgav han Die grosse Sunde,
tilegnet Henrik Ibsen som «det moderne Dramas
Stormester* «med ærefrygtsfuld Kærlighed*, og dette
Arbejde, som ikke staar højere i dramatisk Teknik,
(thi det indeholder et Flertal af Optrin med næsten
lutter Ta/tf-Repliker, hvor en halv Snes Personer
taler i Munden paa hverandre) er helt igennem
umiddelbart paavirket af et enkelt Ibsensk Skuespil:
En Folkefjende.
Vi ser her en ung højtbegavet Mand ved Navn Heyden,
der længe har levet for sin egen Dannelse og
Udvikling, indfanges af et politisk Oppositionsparti,
naiv og lidt kejtet som han fra først af er. Vi
ser ham blive Fyr og Flamme for alle hin politiske
Oppositions saakaldte store Formaal, overtage Ledelsen
af Partiet, af dets Organer, af dets hele Politik,
og mene Alt saa alvorligt, rigtignok tillige gribe
Alt saa upraktisk an, at han paa et stort offenligt
Møde forkynder Revolution som den eneste logiske
Udvej. Alle lader ham i Stikken. Saa fortsætter han
sin Tale mod Regeringen som Tale mod Oppositionen, en
paa Mindelser fra Dr. Stockmann opbygget Forkyndelse
af, at Oppositionen og dens Førere er tusind Gange
værre, falskere, farligere end selve den brutale
Regering, og da endelig én tilraaber ham, at han
haaner Folket, det suveræne Folk, kalder han i "Raseri
Folket for en Bande nederdrægtigt Pak, hvis Fejghed er
lige saa stor som de bestukne Føreres - det suveræne
Folk en Horde larmende Gadedrenge, der render i Hælene
paa enhver, der blot bruger stor Mund, men tyer ind
i alle Smuthuller, saasnart én svinger Riset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
