Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Ibsen
248
ude af Stand til at betale sit daglige Ophold I
denne Egn møder ved et Tilfælde hans Elskede ham,
og hun føler hele sin gamle Kærlighed vaagne
paany. Bonden, som er kommen under Vejr med
Waiblingers slette økonomiske Tilstand, kræver nu
Betaling af ham for Føde og Husly; den store Forsker
søger forgæves at røre hans Hjerte og bevæge ham til
et Laan. Waiblinger faar kun Lov til at blive Natten
over. Den Kontrast, som skal gribe Tilhørerne, er den
mellem det uegennyttige Menneskes dybe Elendighed og
Pengebondens Forhærdethed, mellem det store Menneskes
Værd og den ubeskrivelige Foragt, som de almindelige
platte Mennesker nærer for den, som slet intet ejer.
I anden Akts Begyndelse allerede indløber til
Waiblinger et vigtigt Brev, der indeholder Tilsagn om
en fordelagtig Ansættelse ved et Jernbaneselskab. Det
kommer ham imidlertid ikke lige straks i Hænde,
og denne Omstændighed giver Anledning til Dramaets
sørgelige Udgang. Det bliver en Uvejrsnat. Under den
ankommer hans fordums Elskede med hendes Forlovede
til Bonde-gaarden for at søge Ly. Waiblinger erfarer
Forlovelsen. Han er for uvirksom og knækket til
at ville kappes med sin Medbejler, for nedslaaet
til endog blot at spørge efter Brev. Han fører en
hel Del Hamletsk-vanvittig Tale og vender stadigt
tilbage til Mordtanker mod Bonden, som har forhaanet
ham, men som dog i Grunden kun har vist sig ganske
ude af Stand til at begribe et Ord af alle de
højttravende Henvendelser, hans Lejer har rettet til
ham. Waiblinger er da paa sin Fortvivlelses Højde. Og
da Bonden henad Natten vender hjem, staar paa sin
Fordring om Betaling og truer med at jage Waiblinger
paa Porten ved Midnat, kaster denne sig over ham,
griber ham i Struben, og myrder ham med et Knivstik af
hans egen Kniv. Denne sidste Omstændighed foranlediger
i første Øjeblik Troen paa et Selvmord.
Afklæder man nu Situationen den Pomp, som de store
Ord, der bruges, forlener den med, saa er den i sin
Magerhed unegtelig ret flov. Denne Hr. Waiblinger er
en hastig Herre. Moralen af hans Handlemaade synes
nærmest at være den: Gør, hvad du kan for i rette
Tid at betale dine Hotelregninger; men formaar du
det ikke, saa lad, selv om du er et Geni, i ethvert
Tilfælde være at ekspedere din Vært ud af denne
Verden!
Husets Besætning samler sig klagende om Liget.
Waiblinger,
16*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
