Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Ibsen
247
naturalistiske Retning. Han tilstræber fremfor
alt den dramatiske Tydelighed. Hans Ærgerrighed
er at skrive «en god dramatisk Prosa», hvormed han
mener et Sprog, der ved Ordvalg og Sætningsbygning
tillader Skuespilleren at virke retorisk uden at
blive unaturlig.
Stykkets Lære er den, at »retfærdige Mennesker« i den
stærkere og mere omfattende Betydning, hvori Ordet
i dette Skuespil tages, maa gaa ynkeligt til Grunde
i Samfundet, som det er; der er ingen Frelse uden
i Livsløgnen - det har en af Stykkets Hovedpersoner
lært af Vildanden, som hun i en trøstesløs Time har
læst. Moderen i Stykket - hun nævnes ikke anderledes
- er bleven ramt af frygtelige Skæbnens Slag. Hun
venter netop sin eneste Søn, sin Fritz, tilbage fra
Tugthuset, hvor han har tilbragt fulde fire Aar. Han
blev i sin Tid idømt denne Straf, fordi han forsvarede
sin Elskede Rosa mod den rige Købmand Protzner, der
havde overfaldet hende og vilde skænde hende. Dette
blev kaldt Rovmordsforsøg og straffet som saadant.
Efter Moderens Opfattelse er Loven Skyld i det skete:
«Loven7 som indespærrer den fattige, naar den rige
har været gemen.» Selve Sagen holdes i Stykket i
en vis Dunkelhed; thi Fritz har angrebet Købmanden
paa Gaden, hvor et Voldtægtsforsøg dog ikke ret vel
kan tænkes gjort. Efter den almindelige Opfattelse
i den lille By er Fritz nu blot Straffefangen, med
hvem ingen kan omgaas. For Moderen er han en Martyr,
«der har lidt uskyldig som Kristus paa Korset».
Medens Fritz var i Tugthuset, har Rosa ægtet selve
den Købmand, som er Skyld i hendes Forlovedes
Fængsling. Derover er Fritz’s Søster Bertha blevet
vanvittig; hun fører i Stykkets første Akt bestandig
afsindig Tale, der drejer sig om Tabet af hendes
Broder.
Nu kommer Protzner til Moderen for at tilkøbe sig
Fred fra den tilbagevendende Søns Side, men bliver
afvist; saa indfinder hans Hustru Rosa sig, modtages
med Foragt, men forklarer da Moderen sin Handlemaade:
Det er af Moderkærlighed til Fritz’s senere fødte
Barn, hvormed hun da var svanger, at hun har indladt
sig paa det oprørende Giftermaal. Hun vilde give sit
Barn en Fader, for at dette ikke i Samfundet skulde
stemples som det uægte Barn af en Straffefange og
en Tøjte. Moderen opfordrer hende da til at vende
tilbage til Fritz, hvem hun endnu elsker og ene har
elsket. Men Rosa vil og tør det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
