- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syttende Bind /
248

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

248 Henrik
Ibsen

paa ingen Maade; en Plet vilde da bestandig hefte
ved Barnet om Faderen end har været nok saa uskyldig.

Saa snart Moderen er alene, aabner Fritz Husets
Dør. Han træder ind «bleg, udtæret og sky», som
den tilbagevendende Tugt-husfange ser ud i disse
Stykker, føler sig undgaaet af alle og finder nu,
da han stunder til Mødet med de faa, efter hvem han i
de åre lange Aar saa bittert har længtes, sin Søster
vanvittig, sin Elskede gift med hans Dødsfjende.

Dog som Savnet af Broderen har berøvet Bertha hendes
Forstand, saaledes faar hun den igen, saa snart
hun har ham paany. Og da Fritz erfarer Grunden,
hvorfor Rosa har ægtet Protzner, en unegtelig højst
spidsfindig Grund, som det ikke var at vente, han
eller nogen anden vilde falde paa af sig selv, saa vil
han bortføre den Elskede og begynde et nyt Liv. Men
Rosa sætter sig derimod; Barnet, deres eget Barn,
som Protzner anser for sit, staar dem imellem. Dette
Barn kan dets Moder hverken forlade eller medtage. Da
beslutter Bertha i sit stille Sind at rydde Hindringen
for de to’s Forening af Vejen, idet hun ofrer sig
for deres Vel. Vi erfarer ikke straks hvorledes.

En Nabo, der kommer i Besøg, og i Stykket skal
forestille, hvad han deri bliver kaldt, «et Billede
paa Menneskeheden*, giver med sin spidsborgerlige
Grundopfattelse den gamle Moder Anledning til en Del
Repliker, i hvilke Stykkets Moral faar et kraftigt
Udtryk: Som den store Hob hænger denne Nabo Kappen
efter Vinden. For at smigre de andre rammer han de
retfærdige Mennesker dødeligt, krænker deres Ære,
ødelægger deres Lykke, bryder Staven over dem, naar
de er uskyldigst. «Det hele Liv er en Løgn - en vældig
Løgn.» Ogsaa Rosa har voldet Ulykken for Livsløgnens,
for de andre Menneskers Skyld.

Ved sidste Akts Begyndelse har Fritz faaet det fulde
Indtryk af, hvorledes alle skyer ham og væmmes ved
ham som ved en Pestbefængt. Hvor han gaar og staar,
hører han Ordet Tngt-husfangen! Enkelte af hans
Ytringer minder stærkt om Ibsen’ske Repliker: «Et
føler jeg! Det sandrueste, reneste, retfærdigste
Menneske er det, der ikke har nogen Ven. Jo flere
Fjender du har, et des friere og sandere Menneske er
du». Han og Rosa indser modstræbende, at deres Barn
kun kan blive lykkeligt i en Løgn; det maa vedblive
at gælde for Købmandens Barn, og de Elskende maa
give Afkald paa hinanden. De har netop taget Afsked,
og Rosa har til sin Rædsel indset, at Fritz, som ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:22:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/17/0254.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free