- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syttende Bind /
251

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Henrik Ibsen
251

mand med uhyre strittende Haar og Skæg, en Munchener
Maler har udført, ligner den nordiske Ibsens kendte
Skikkelse.

Paafaldende er det, at Ibsen, som trods sin høje
Anseelse Q<S betydelige aandelige Indflydelse i
Norden, ikke kan siges her at have dannet Skole,
i Tyskland er bleven en Art Fører paa det dramatiske
og almindeligt literære Omraade. Man opfatter ham dér
som Realisten; man har gjort hans Navn til et Banner,
og en hel Ungdom flokkes nu under dette Banner i
Tidsskrifter som Freie Buhne, Moderne Dichtung og
andre. Atter og atter nævnes Navnet Ibsen som det
Tegn, i hvilket man vil sejre.

Underligt er det især af den Grund, at Ibsen i en
vis Forstand synes saa lidet egnet til en saadan
Stilling. Aldrig ytrer han offenligt i tyske Blade
et Ord om sine kunstneriske Grundsætninger eller
om sin Trosbekendelse paa andre Omraader; aldrig
sender han de Tidsskrifter, i hvilke man engang
hver fjortende Dag eller hver Maaned dør for ham,
en eneste Linje. Denne Tavshed har imidlertid
rimeligvis for Tyskerne, som ikke er vante til
den, noget særlig majestætisk. Hertil kommer, at
saa lukket det Aasyn er, som Ibsen vender ud imod
Offenligheden, saa aabent og talende er i Reglen
det, han vender ud imod de Skribenter og Digtere,
der søger ham som Privatmand. Talrige af de unge,
som Brahm, Schlenther, Bahr, Basedow, har nydt
hans Omgang, og at det Indtryk, de har modtaget,
har været det gunstigste, derom har flere af dem
givet Vidnesbyrd for Offenligheden. Man véd desuden,
at Ibsen ikke er sparsom med privat Anerkendelse af
de Arbejder, som bliver ham tilsendte af Beundrere;
undertiden hænder det jo, at de paagæl-dende udbeder
sig Tilladelse til at offenliggøre den i et Privatbrev
modtagne smigrende Dom fra Mesteren. Der gives slette
Mennesker, som tror, at Ibsen nøjes med i Brevene let
at variere stadig den samme begejstrede Formular,
som allerede skal have skaffet ham mange Venner og
Veninder. Gode Mennesker tror ikke sligt.

VIII

I de senere Aar er det hændt Ibsen, som er hændt
adskillige andre stærkt fremragende Kunstnere og
Digtere paa Alderdommens Grænse, og som er hændt den
franske Digter, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:22:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/17/0257.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free